Nyuddannede sætter spot på ernæring og sundhed

Fødevaretrends, kost som præstationsfremmer, spiseforstyrrelser og stress er nogle af de områder, som det nyeste hold af professionsbachelorer i ernæring og sundhed fra University College Sjælland har skrevet bachelorprojekt om

Ankerhus inviterer igen interesserede til et formidlingsseminar, hvor de nyuddannede professionsbachelorer i ernæring og sundhed fremlægger deres projekter. "Formålet med formidlingsseminaret er videndeling med udgangspunkt i viden og erfaringerne fra professionsbachelorforløbet. Fokus er arbejdet med ernæring og sundhedsfremme i praksis. Der vil, som ved tidligere formidlingsseminarer på Ankerhus, være mulighed for at høre kompetente bud på løsning af professionsrettede problemstillinger fra engagerede studerende, ligesom der vil være mulighed for en faglig debat", lyder det fra uddannelseschef Ida Husby i en pressemeddelelse. Formidlingsseminariet finder sted torsdag den 24. januar kl. 13.00-16.30 på University College Sjælland i Sorø. Tilmelding via link til højre.