Dansk tegnsprog blev indført i undervisningen af døve og svært hørehæmmede elever i begyndelsen af 1990'erne. Siden er både elevernes og lærernes kompetencer i dansk tegnsprog vokset, og en revidering af undervisningsvejledningen fra 1991 var derfor tiltrængt.

"I den nye publikation beskriver vi tegnsprog som et sprogfag på lige fod med dansk for hørende elever. Ud over at kunne tegnsprog skal døve børn også kende til sproget og dets grammatiske regler. Derfor indeholder den nye publikation i langt højere grad læseplaner og vejledninger, hvor det gamle materiale fra 1991 brugte meget plads på at fortælle, hvad tegnsprog er", fortæller Jette Kjeldsen fra Videnscenter for hørehandicap til Undervisningsministeriets hjemmeside. Hun er forfatter og projektleder på internetpublikationen "Dansk tegnsprog i folkeskolen".

I publikationen får lærerne en række holdepunkter i undervisningen og ideer til, hvordan de helt konkret kan gribe faget an, og hvad der skal nås på de forskellige trin.

I Undervisningsministeriet er man glad for det nye materiale.

"For børn, som anvender tegnsprog, er det afgørende, at sprogundervisningen er på et kvalificeret niveau, og for lærerne er det vigtigt at have et grundlag for en kompetent undervisning. Publikationen vil medvirke til at sikre kvaliteten i tegnsprogsundervisningen", siger Finn Christensen, kontorchef i Kontor for specialundervisning.

Elever bliver bedre til tegnsprog

Et nyt materiale til undervisning i tegnsprog som sprog var så nødvendig, at

Skolen på Kastelsvej - Danmarks ældste skole for døve, hørehæmmede og cochlear-implanterede børn - i 1997 udviklede sit eget materiale. Materialet har været lånt ud til flere døveskoler i landet.

På Kastelsvej bliver alle klasserne fra 1. til 10. klasse undervist i faget tegnsprog i to lektioner om ugen. Viceforstander Janus Olsen fortæller til Undervisningsministeriets hjemmeside, at lektionerne gør eleverne bedre i stand til at bruge og forstå tegnsprog - præcis som når almindeligt hørende elever undervises i dansk. Undervisningen handler også om kulturen inden for tegnsprog og døvehistoriske emner såsom etableringen af døveundervisning i 1807.

De to ugentlige lektioner i tegnsprog som sprog indeholder også grammatik, og ifølge Janus Olsen er det noget af det allersværeste at undervise en døv eller hørehæmmet elev i. Derfor bruges der ofte videosekvenser i undervisningen, som klassen bagefter analyserer sprogligt: Hvad gør han i filmen? Hvordan kan man se, at han fortæller i datid?

"Dansk tegnsprog i folkeskolen - god praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse" ligger på Undervisningsministeriets hjemmeside, hvortil der er et link til publikationen til højre for denne artikel.