Nyt tidsskrift

Af Annette Westrup

Redaktionsgruppen og udgiverne har sat sig for at vise, at lærere har meget godt at fortælle om skolens hverdag, og at lærerne selv og ikke journalister er de bedste til at formidle erfaring og oplevelser videre. Derfor et tidsskrift, der kan samle de gode og lærerige historier, de fleste af os gemmer på.

Foreløbig samles der sammen til temanumre i 1999 om 'Ro i klassen', 'Kvalitet i skolen', 'Samarbejdet mellem lærerne på skolen' og 'Lejrskolen'.

Der er 18 artikler i introduktionsnummeret. Otte af disse, mærket liv, er korte beskrivelser af konkrete forløb og lærernes refleksioner over motivation, lærerpersonlighed, åbenhed over for elever/forældre, elevernes kompetence, lærersamarbejde, stjernestunder, som en lærer kalder det. Den niende artikel sammenfatter de otte.

De andre artikler handler om projektopgaven, om manglende kemi i et team, om en meningsfuld 'virksomhedsplan' på en skole, om den problematiske forældresamtale, om forandringspresset og deraf følgende konflikter og lammelser, om erfaringspædagogikkens begrænsninger, om elevernes fravalg af gruppearbejde og om et forsøg med genindførelse af eksamen i historie i en 9. klasse i 1993.

De otte artikler om 'stjernestunderne' er velegnede til at oplyse andre end lærere om, hvad vi oplever og erfarer; de mest sentimentale af dem kan bringes i det lokale skoleblads julenummer. Den artikel, der sammenfatter de otte, er helt overflødig i al sin nedladende Danmarks Lærerhøjskole-stil, hvor forfattere (og læsere) bliver belært om, hvad de har oplevet, og hvordan det skal forstås, og hvilket læringsbegreb der har været på spil.

De andre artikler indeholder kendte, men interessante tanker og ligner meget artikler i Folkeskolen, så hvorfor betale et ekstra abonnement?

Men den sidste artikel er anderledes og bør diskuteres i et større forum. Den er skrevet af Jens Colding og hedder 'En succeshistorie fra den danske folkeskole'.

Den beskriver et forsøg med historie i 8. og 9. klasse, hvor man på Kirkeskolen genindførte karakterer og eksamen i historie som afslutning på et meget lærerstyret undervisningsforløb. Artiklens ærinde er at polemisere mod Udviklingsråd, minister (Ole Vig Jensen), forskerne, folkeskoleloven og så videre, med andre ord Den Herskende Pædagogiske Kaste. Polemikkens pointe er, at karakterer, eksamen og massiv lærerstyring af emnevalget var den opgradering af faget, der skulle til for at begejstre eleverne og få dem til at knokle og forstå. Og den opgradering forhindrer loven og alle dens fæle forvaltere. Her undrer læseren sig, for artiklen fortæller om tre begejstrede lærere, der kender historiefaget, har masser af personlig holdning, kender de pædagogiske virkemidler, holder masser af møder og planlægger et pragtforløb om revolutionernes historie fra den franske og frem.

Undervisning byggende på læreroverblik, fortællinger om den franske og amerikanske revolution og den senere russiske. Om bøndernes frigørelse, arbejdernes kampe, de politiske partiers historie og forfatningskampene.

Samtaler med eleverne om friheds- og lighedsbegreberne og om revolutionen som anvendeligt politisk middel. Om hvordan sporene er lagt til vores egen tid, Path-dependence, samfundsvidenskabens gode anvendelige værktøj til at forstå, hvorfor vi har de institutioner, vi har i dag. Ud over bøger, lærerfortællinger og samtaler også en selvstændig, frit valgt elevopgave.

Eleverne synes, de har lært noget. Ja, det tror pokker med så vidende og engagerede lærere. Men Colding mener, at når Udviklingsrådet og ministeren ikke vil give Kirkeskolen lov til at fortsætte med karaktergivningen og eksamen, så er historiefaget tabt på gulvet, og eleverne kan ikke motiveres. For en læser af artiklen er det dybt ubegribeligt. Et så engageret lærerteam med så spændende et tema må da kunne overbevise enhver klasse om værdien i at slåørerne ud og få en masse at vide. Intet -intet- i den nye lov forhindrer lærerne i at formidle deres viden på den engagerede og lærerstyrede måde, Kirkeskolen forsøgsvis havde valgt fra 1991-93. Ingen lov forhindrer os i at bruge 'gammeldags' bøger, hvis læreren skønner, at det er nødvendigt. Intet forhindrer eleverne i at lave en selvvalgt opgave skriftligt/mundtligt, og ingen vil forhindre os i at give en bedømmelse af elevernes indsats og opgave, hvis bestyrelse, skoleleder og forældre bakker op, og eleverne synes, det er en god ide.

Hvorfor lader Kirkeskolen sig styre af ministerens, Udviklingsrådets og hele den herskende menings godkendelse af hvert skridt, man tager, når man lokalt er helt enig? Hvorfor vente på Far i Grundtvigs og Haarders fædreland? Det bør diskussionen handle om - på Kirkeskolen og på alle andre lærerværelser, hvor vi også bruger meget tid på at rakke ned på Bjerget i stedet for at opdyrke det, vi har erfaret rykker.

Liv i skolen

- tidsskrift om lærernes hverdag og det gode arbejde i skolen

Redaktion: Kjeld Rasmussen og Palle Isbrandt Jansen

Introduktionsnummer, 74 sider, 85 kroner

Dansk Pædagogisk Forum

Kroghs Forlag