Rapporten, som er udarbejdet af Danmarks Pædagogoiske Universitetsskole og Danmarks Evalueringsinstitut for Nordisk Ministerråd peger på tre overordnede udfordringer for de nordiske læreruddannelser.
Først og fremmest skal uddannelserne tilpasses Bolognaprocessen. Her som på andre områder er finske læreruddannelse langt fremme. Men der er lang vej for Danmark.
"Vores professionsbacheloruddannelse anerkendes ikke fuldt som en bachelor fx i forhold til videre uddannelse ved universiteterne. Den er heller ikke modulopbygget, så det er vanskeligt at for studerende at tage dele af uddannelsen i andre lande og for udenlandske studerende at komme til Danmark", fortæller professor Jens Rasmussen fra DPU.
Uddannelserne skal se på tosprogede
Landene i undersøgelsen stæber efter at løfte elevernes faglige udbytte af deres skolegang. Her viser rapporten, at det vil være væsentligt med en styrkelse af lærerkvaliteten på læreruddannelserne.
Derudover står læreruddannelserne over for en række samfundsrelaterede udfordringer.
"Det handler i høj grad om tosprogede. Det er en problemstilling, der fylder i alle de nordiske læreruddnnelser. Vi ved ikke, hvor mange tosprogede der er på læreruddannelser og nogle mener, at netop flere tosprogede lærere vil styrke integrationen i folkeskolen", forklarer Jens Rasmussen.
Han peger samtidig på, at der er en stigende grad af individualisering blandt eleverne, som lærerne også er nødt til at kunne håndtere.
Danmark skal se på rekrutteringen
Hvis Jens Rasmussen skal pege på, hvad der er den største udfordring specifikt for den danske læreruddannelse, så er det ubetinget rekrutteringen.
"At få tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt dygtige studerende til uddannelsen, det er den største udfordring. Dernæst kommer forskningsbaseringen af uddannelsen - ikke at forveksle med akademisering - men det at man i højere grad trækker på forskningsresultater i uddannelsen af lærerne. Og endelig er det internationaliseringen".
De andre landes læreruddannelser er alle forskningsbaserede, mens den danske er udviklingsbaseret med forskningstilknytning. Ifølge rapporten går udviklingen i retning af forskningsbaserede læreruddannelser, og den anbefaler derfor, at man undersøger de nordiske læreruddannelsers vidensbaser, og hvordan man kan styrke disse vidensbaser.
En evaluering fra Eva konkluderede tidligere på måneden, at de 21 videnscentre på professionshøjskolerne er en succes og at de indsamler og formidler ny viden. Centrenes bevilling, som udgør op mod 70 procent af deres budget, udløber i 2009.
Nyt studie: Store udfordringer venter for læreruddannelsen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.