Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nyt navn skal gøre skole populær

Dyrehaveskolen i Kolding har et dårligt image. Det mener kommunen, som nu vil omdøbe skolen til Dronning Dorothea Skole, for at gøre skolen mere attraktiv. Samtidig skal skolen have ny profil for at styrke fagligheden.

Jakob Wärme Hansen
Start debatten
14. december 2010, kl. 11:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Navnet "Dyrehaveskolen" klinger ikke af kvalitet i Kolding. Elevtallet daler, og skolen bliver især fravalgt af etnisk danske forældre. Derfor har uddannelsesudvalget i Kolding Kommune besluttet, at Dyrehaveskolen omdøbes til Dronning Dorotheas Skole.

"Dyrehaveskolen har et lidt dårligt image. Både danske og tosprogede forældre har fravalgt skolen. Der opstår myter, som virker selvforstærkende. Vi vil styrke skolen, så elevsammensætningen bliver bredere. I dag har cirka 85 procent af eleverne en anden etnisk baggrund. Vi vil give skolen et bedre image. Hvis elevsammensætningen kommer til at ligne det danske samfund mere, så vil det hjælpe integrationen", siger formand for uddannelsesudvalget i Kolding, Oluf Lykke Nielsen (DF) til folkeskolen.dk

Skolebestyrelsen har godkendt, at skolen opkaldes efter Christian den 3.'s dronning, der som enke boede på det nærliggende Koldinghus.

Mere kvalificeret skolegang

Baggrunden for det nye navn er, at byrådet i Kolding Kommune i november vedtog, at overbygningen på Dyrehaveskolen skal overflyttes til en anden skole i kommunen fra 1. august 2011. Den beslutning var de kede af på Dyrehaveskolen, fortæller skoleleder Henning Dannesboe. Men efter at have sundet sig, valgte skolen at se fremad.

"Vi besluttede, at vi ville have en helt ny skole med en ny profil. Vi vil sætte fokus på sprogindlæring med engelsk i 2. klasse og tysk i 6. klasse. Vi vil sætte fokus på faglighed og en ny indskolingsmodel. Vi foreslår, at man fremover indskriver elever, når de er seks år", siger Henning Dannesboe.

Han fortæller, at skolebestyrelsen er begejstrede for det nye udspil. Skolebestyrelsen har også godkendt navneskiftet.

"Jeg er helt overbevist om, at det kommer til at virke", siger Henning Dannesboe.

Byrådet skal sætte det endelige stempel på den nye plan. De har forslaget på dagsordnen den 10. januar.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nyt navn skal gøre skole populær

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS