Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nyt nationalt center samler PPR-forskningen

Forskningskræfter på tværs af danske universiteter og professionshøjskoler samles i nyt, nationalt forskningscenter fra 1. december.

Det nye forskningscenter får base på DPU.

Foto: foto: Jørgen Weber
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
1 kommentar
9. oktober 2023, kl. 13:40
1 kommentar

Hvordan kan Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i samarbejde med de professionelle i dagtilbud og skoler udvikle indsatser, der på én gang kan styrke den almenpædagogiske praksis og skabe bedre deltagelsesmuligheder for børn i vanskeligheder?

Dét er et hovedspørgsmål for den pædagogisk-psykologiske forskning i disse år.

Og det er udgangspunktet for, at forskere fra flere universiteter og professionshøjskoler nu samler PPR-forskningen i Danmark i et nationalt nyt center, der bliver forankret på DPU, Aarhus Universitet.

”Forskningen i PPR har hidtil været sparsom og spredt, og med det nye center skaber vi overblik over den viden og de erfaringer, der allerede er på området, ligesom vi samler kræfterne i forhold til den fremtidige forskning på PPR-feltet", siger lektor, ph.d. Dorte Kousholt, der bliver leder af det nye center, som åbner 1. december, i en pressemeddelelse.

"Formålet med at starte et nationalt center er både at styrke eksisterende forskningssamarbejde på tværs af universiteter og professionshøjskoler, men også at skabe nye samarbejdsflader og bedre dialog mellem forskning og praksis", lyder det videre fra Dorte Kousholt.

  • Dorte Kousholt beskrivelse af centret for PPR-forskning og de presserende projekter, der ligger foran det (pdf)
  • Læs mere på ppr-forsk.dk

Centret er udviklet i forlængelse af det netværk, der er skabt rundt om PPR-dialogkonferencerne, som er blevet afholdt på DPU siden 2018.

Samtidig med åbningen af det nye center etableres et repræsentantskab bestående af repræsentanter for Landssamrådet for PPR-chefer, Pædagogiske Psykologer Forening, BKF, KL, DLF, BUPL, DP, Skolelederforeningen, Børns vilkår, forskningsinstituttet Vive, Danmarks Evalueringsinstitut Eva, Skole og Forældre, FOLA og Danske Handicaporganisationer samt eventuelt andre relevante organisationer.

”Jeg ser frem til, at det nye center kan bidrage med nødvendig og relevant viden om, hvordan vi på tværs af sektorer og professioner kan organisere samarbejdet, fordele opgaverne og sætte de forskellige fagligheder i spil, når PPR skal lave praksisnære indsatser i samarbejde med lærere og pædagoger der, hvor børnene er", siger Bo Clausen, landssamrådet for PPR-chefer, leder af PPR, Slagelse kommune.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nyt nationalt center samler PPR-forskningen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS