"Forudsætningen for, at det skal lykkes at forbedre kvaliteten i den offentlige sektor er for det første, at medarbejderne har kompetencer og råderum og for det andet, at der bedrives god ledelse. Derfor er det vigtigt med dette kodeks for god offentlig ledelse", sagde formand for KL Erik Fabrin, da han i går eftermiddag fik overrakt et kodekset sammen med repræsentanter for Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet.
Kodekset består i sit første udkast af 17 punkter, som de 48 ledere er blevet enig om. De skal nu redigeres og eventuelt indskrænkes.
"Det er meget vigtigt, at det er punkter, som lederne selv har været med til at udvikle, så de har ejerskab. Og kodekset kan også bruges i forbindelse med rekruttering. Det kan måske give en forståelse for, hvad offentligt ansatte arbejder med", mener bestyrelsesmedlem i KTO, Kim Simonsen.
Gengangere fra skoleledernes kodeks
De to skolelederforeninger kom i januar med et bud på et kodekst for god skoleledelse. Mange af punkterne går igen i det nye kodeks, og hverken skolelederne eller udviklerne af det nye kodeks ser noget problem i to guider. Erik Fabrin understreger, at kodekses ikke er nogen grundlov, men alene skal ses som et værdisæt, der kan inspirere.
Skoleleder Anders Balle, som selv har været med på den 30-timers kodekscamp og som også har været med til at udvikle skoleledernes kodeks mener, at de to spiller godt sammen.
"Jeg forestiller mig, at den enkelte skoleleder kan bruge kodekserne til at reflektere over egen ledelsespraksis. Og så håber jeg, at kommunerne tager inspirationen op og laver deres eget kodeks særligt for deres kommune".
Kim Simonsen fra KTO foreslog, at skoleledernes kodeks kunne bruges som evaluerinsværktøj, når lederne som et led i trepartsaftalen i fremtiden skal evalueres hver tredje år. Men det tror Anders Balle ikke på som en mulighed.
"Der er alt for mange punkter at tage fat på. Men hvis kommunen laver sit eget kodeks med udgangspunkt i de fælles, kan de måske vælge to punkter ud om året, som de kan sætte fokus på, og så efterfølgende evaluere".
Anders Balle undertreger også, at lærerne skal kende til både skoleledernes og det nye kodeks for offentlige ledere. det kan give anledning til en diskussion af ledelse, som han mener, at der er behov for på skolerne.
De 17 foreløbige punkter i kodeks for offentlig ledelse:
1. At lederen sikrer sit politiske mandat
2. At lederen er bevidst om at skabe og afklare sit ledelsesrum
3. At lederen ser brugere, politikere og andre interessenter som en konstruktiv og innovativ resurse
4. At skabe en organisation, hvor borgernes forventninger er afstemt ift. de politiske mål og givne resurser
5. …i mødet med brugeren…opfatter pågældende som medmennesker og samarbejdspartnere
6. At skabe en organisation, der er kommunikativ ift. omverenen
7. At forvalte forskellige kapitalformer, (videns-, økonomis- og socialkapital)
8. At tilrettelægge miningsfuld styring ud fra det resultat og den effekt, man ønsker at opnå
9. At påtage sig ansvaret for de innovative processer og selv … være en del af dem
10. At have modet til at lade medarbejdernes innovationskraft være bærende
11. At tilpasse organisationen, så der gives rum for udviklingsparathed
12. At vi skaber et godt arbejdsliv for den enkelte medarbejder
13. At give motiverende opmærksomhed
14. At vi 'brander' vores arbejdsplads
15. Du kender dit ledelsesrum og har mod og vilje til at udfordre det
16. Du påtager dig lederskab og skaber retning
17. Du viser indsigt og forståelse for den kontekst, du er en del af
Nyt kodeks for offentlige ledere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.