Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nyt katalog giver inspiration til seksualundervisningen

"Mange lærere kan opleve det som en udfordring at varetage seksualundervisningen", skriver undervisningsminister Christine Antorini. I samarbejde med DLF er Ministeriet for Børn og Undervisning klar med et gratis inspirationskatalog.

Lise Frank
Start debatten
1. februar 2012, kl. 11:43

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er en kendt sag, at mange elever oplever folkeskolens seksualundervisning som mangelfuld og uvedkommende. Flere undersøgelser peger på, at kvaliteten af den reelle undervisning på landsplan er svingende - både hvad angår tid og indhold", skriver undervisningsminister Christine Antorini.

Hent inspirationskataloget her.

Læs faghæfte 21 her.

Ikke desto mindre er overskriften på ministerens indlæg 'Folkeskolens seksualundervisning gør en forskel'. Christine Antorini benytter da også lejligheden til at rose de lærere, der ubesværet formidler stoffet, men understreger i samme åndedrag, at der er plads til forbedringer på flere af landet skoler.

Ministeren er derfor stolt over at kunne offentliggøre internetkataloget 'Inspiration til bedre seksualundervisning'. Kataloget giver blandt andet bud på dialoger, man kan sætte i gang med sine elever. Men Christine Antorini bemærker, at der ikke findes én rigtig måde at give seksualundervisning på.

"Jeg er opmærksom på, at opgaven løftes på mange spændende måder - lige fra større kommunale satsninger til mindre forløb for en enkelt klasse", skriver hun.

Et timeløst fag skal ikke belaste læreren

Ministeriets inspirationskatalog er blevet til i samarbejde med blandt andet Sex og Samfund, Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening og KL. Repræsentanter fra alle organisationer har siddet med i en ekspertgruppe, nedsat af tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

"I ekspertgruppen var det DLF's budskab, at et timeløst fag som seksualundervisningen ikke skal belaste læreren. Hvis ikke det er klart, hvordan og i hvilke timer faget skal formidles, så kan det nemt gå hen at blive endnu en opgave for skolen at fortælle de unge, at de eksempelvis skal huske at bruge kondom", siger konsulent på skole- og uddannelsespolitisk kontor i Danmarks Lærerforening Ulla Maria Mortensen.

Men i Danmarks Lærerforening er man glad for, hvordan inspirationskataloget i sin endelige form tager sig ud.

"Lærerne har selv efterlyst mere uddannelse i faget og det er vigtigt, at vi står sammen om at klæde dem bedst muligt på", siger Ulla Maria Mortensen. Hun vil dog gerne slå et slag for faghæfte 21, der med hendes ord er 'guld værd', hvis man gerne vil inspireres til at tænke seksualundervisningen ind i andre fag.

Valgfrit kursus på læreruddannelsen

Læreruddannelserne har pligt til at udbyde et kursus i seksualundervisning, men det er valgfrit for de studerende, om de deltager. "Kurset tilrettelægges forskelligt og udbydes på forskellige årgange alt efter det enkelte uddannelsessted", står der også i Ministeriets inspirationskatalog.

"Man kan rimeligvis sige, at der er et hul i læreruddannelsen, hvad angår uddannelsen af lærere, der kan varetage undervisning i sex og sundhed", siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg Bjørn Hansen, men han understreger samtidig, at det kan være svært at få plads til alt det vigtige på læreruddannelsen.

"Det gælder på hele sundhedsområdet, at der forventes mere og mere af lærerne. Vi skal også være opmærksomme på, om eleverne er for tynde, for tykke eller på anden måde mistrives. Og selvfølgelig skal vi det. Men det hele kan ikke ligge på læreruddannelsen. Noget må kommunerne også give støtte til som efteruddannelse", siger udvalgsformanden.

Både han og konsulent i Danmarks Lærerforening Ulla Maria Mortensen genkender Christine Antorinis billede af de mange lærere, der har svært ved at skulle håndtere seksualundervisningen. "Det er meget sårbart og grænseoverskridende for mange", siger Ulla Maria Mortensen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nyt katalog giver inspiration til seksualundervisningen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS