Nyt evalueringsværktøj styrker den pædagogiske debat på specialskoler

Ved hjælp af kvalitetsparametre dokumenterer kommunens specialskoler og -afdelinger, om der sker en udvikling blandt elever med forskellige handicap og udviklingsforstyrrelser.

"Det er svært at sige noget generelt om det faglige niveau i den enkelte afdeling ud fra elevernes individuelle uddannelsesplaner. Men det skal vi i den årlige kvalitetsrapport. Derfor har vi udviklet et evalueringsværktøj til at lave en fælles vurdering af, hvad børn med meget forskellige handicap får ud af undervisningen. Det har så vist sig, at redskabet også kan bruges over for det enkelte barn", siger specialundervisningskonsulent Hanne Bangsgaard fra Kolding Kommune.

Parametre delt i tre

Kvalitetsparametrene er delt op i tre: Effektparameteret bruges til at vurdere elevens udvikling i dansk og matematik. På niveauparameteret udtrykkes elevens generelle udviklingsniveau, og motivationsparameteret viser elevens motivationsgrad hen over skoleåret i en score afgivet af det samlede personaleteam. Hver elev vurderes individuelt i forhold til alle tre parametre.

"I stedet for at lærerne tænker, at eleverne aldrig når op i normalområdet, kan de nu se, om de flytter sig. Om der er progression i deres udvikling. Og jeg får indblik i, om børnene går i skole det rigtige sted. For eksempel er det naturligt, at autistiske børn har sociale problemer, for det er en del af deres handicap, mens psykisk retarderede har problemer med det faglige. Parametrene afspejler de vanskeligheder, børnene har", siger Hanne Bangsgaard.

Skalaen går fra minus 10 til 10

Foreløbig har Kolding Kommune afprøvet evalueringsværktøjet i et år på knap 200 elever fra seks specialskoler og -afdelinger.

Eleverne bliver målt på en skala fra minus 10 til 10 med syv niveauer imellem. Hanne Bangsgaard understreger, at der hverken er tale om karakterer eller standpunkter, men om en måling af elevernes udvikling.

"Det er ikke tal, forældrene har glæde af at høre, men derfor kan lærerne godt bruge tallene til at blive mere præcis i samtalerne om barnet. Tallene giver et fingerpeg om elevens udvikling", siger Hanne Bangsgaard og tilføjer, at evalueringsværktøjet har kvalificeret den pædagogiske debat på skolerne.

"Lærerne siger, at de kan tale mere præcist om elevernes udvikling og bliver mere skarpe på at stille præcise mål, som de senere kan evaluere. Selv om speciallærere knokler, får de ikke børnene op på et alderssvarende niveau, men ved at fokusere på deres udvikling, kan vi se, det nytter at give eleverne en dyr undervisning", siger hun.

Ikke kun træls kontrol

Skoleleder Michael Clemensen fra Heldagsskolen i Kolding bekræfter, at lærere og pædagoger er glade for værktøjet.

"Vi brugte det i maj i forbindelse med kvalitetsrapporten og har nu besluttet, at vi inden jul vil måle, hvordan det nu går med det enkelte barn. På den måde bruger vi det til vores interne evaluering, så vi kan diskutere, hvad vi skal forandre, så et barn kan højne sin score. Redskabet er ikke træls kontrol, men et pædagogisk værktøj", siger Michael Clemensen.

Heldagsskolen kombinerer behandling og undervisning af 13 børn med sociale og emotionelle vanskeligheder og beskæftiger derfor forskellige faggrupper. Men parametrene får medarbejderne til at tage de samme briller på.

"Et barns intelligens og kompetencer forsvinder ofte, når vi taler om barnet i generelle vendinger, men her skærer vi helhedssynet op i skiver. Det gør det til et spændende redskab", siger Michael Clemensen.

Heldagsskolen vil til at opstille nye parametre, så redskabet også kan bruges i forhold til forældrene.

"De har brug for at opleve, at det nytter at deltage i samtaler med os, så vi vil prøve at visualisere samtalernes effekt for dem", siger skolelederen.

Værktøjet skal fortsat udvikles

Det første år viste målingerne på specialskolerne i Kolding Kommune, at fire ud af fem elever i større eller mindre omfang fik udbytte af undervisningen i dansk og matematik. Det på trods af at hver tredje elev var meget lidt motiveret.

»Det viser, at lærerne alligevel har fået noget igennem hos eleverne, men det er også noget, vi kan tage ved lære af. Autister er typisk kun motiveret for deres særinteresser, så ved at motivere dem for andre ting kan vi rykke dem over mod normalområdet. Første skridt er, at vi ser i øjnene, at vi skal prøve nye metoder af for at motivere dem, og vi kan så efterfølgende måle, om det får eleverne til at flytte sig", siger Hanne Bangsgaard.

Udgangspunktet for målingerne af den enkelte elev er hvert skoleår det alderssvarende niveau. Men evalueringsværktøjet er ikke færdigudviklet, understreger specialundervisningskonsulenten.

"Omkring det faglige niveau kan vi slå op i trinmålene og se den forventede udvikling på normalområdet. Det kan vi ikke på det sociale og personlige plan. Derfor vil vi prøve at beskrive, hvordan for eksempel en normal tiårig fungerer socialt og personligt", siger Hanne Bangsgaard.

På baggrund af målingerne det første år anbefaler hun også, at man udvider skoleskemaet med et nyt socialfag, hvor eleverne blandt andet skal lære at løse konflikter og hilse på andre.

"Det arbejder lærerne allerede med, men ved at gøre det til et selvstændigt fag får de et andet afsæt i forhold til forældre og børn", siger Hanne Bangsgaard, der skal til at udarbejde et kommissorium for faget.