Sådan kommer EU´s nye økologilogo efter al sandsynlighed til at se ud. Mærket, der er udformet af den tyske designstuderende, Dusan Milenkovic, har klaret sig bedst i en åben afstemning blandt EU-borgere, og mangler nu kun den formelle godkendelse i Den Stående Komité for Økologisk Jordbrug i Bruxelles for at blive obligatorisk på alle fødevarer, der er produceret efter de vedtagne økologiregler, oplyser Økologisk Landsforening
Unionens økologilogo, som 130.000 har været med til at stemme om, vil kunne ses i butikkerne i løbet af sommeren. For importerede økologiske fødevarer fra lande uden for EU er mærkningen frivillig.
Det nye mærke er blevet offentliggjort, samtidig med at de nyeste tal fra virksomheder og butikskæder viser, at salget af økologiske fødevarer igen er i vækst. Coop, som tegner sig for en stor del af det økologiske salg, har haft 11 procents vækst i økosalget over de seneste tre måneder. Det gav en samlet vækst på fem procent over hele året. En vækst, der er fortsat ind i det nye år.
Økologisk Landsforening vurderer, at Coop tegner sig for godt halvdelen af det samlede salg af økologiske fødevarer i Danmark.
Nyt EU-økologimærke bliver obligatorisk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.