Nyt disciplinhæfte støver eftersidningen af igen

Eftersidning kan for eksempel komme på tale, hvis en elev gentagne gange ikke har lavet sine lektier på grund af glemsomhed eller manglende tid på grund af fritidsinteresser eller andet, eller eleven ofte møder for sent til undervisningen, og samtaler med eleven og forældrene ikke har hjulpet, hedder det i hæftet.

Udvalget henviser til en undersøgelse fra Skole og Samfund, som bl.a. viste, at 85 procent aldrig eller sjældent giver eftersidninger:

"Det er yderst positivt, når adfærdsmæssige problemer ophører efter en samtale med eleven og eventuelt med forældrene, uden at der er behov for yderligere sanktioner - og bestræbelserne bør gå i retning af at skabe et miljø på skolen, hvor problemer hovedsagelig klares ad denne vej.

Hvis den ringe anvendelse af sanktioner derimod er begrundet i, at skolerne lader stå til over for forstyrrende adfærd mv., er der ingen grund til at glæde sig over undersøgelsesresultater om, at der sjældent anvendes indgribende sanktioner".

"Vejledningen udsendes til alle landets folkeskoler og skal ses som inspiration for skolerne og forældre. Der er konkrete råd og gode eksempler i hæftet. De tre vigtigste ting at tage fat i, mener jeg, er helt klare regler for alle, anerkendelse af at skolen er en arbejdsplads og så gensidig respekt", siger udvalgets formand, sognepræst Kathrine Lilleør.

I hæftet har udvalget samlet resultater af tidligere undersøgelse af omfanget af uro i folkeskolen, først og fremmest den store uro-undersøgelse fra 1997. Hæftet gennemgår reglerne og de sanktionsmuligheder, der findes og bringer som inspiration en række reportager, som Jyllands-Posten først på året bragte fra forskellige skoler.