Nye tal: 13 procent færre kroner pr. elev siden 2002

I 2002 brugte kommunerne lidt mere end 58.000 pr. elev i en almindelig folkeskole. 11 år senere, i 2013, er udgiften faldet med 13 procent, så kommunerne sidste år kun brugte omkring 51.000 kroner pr. folkeskoleelev. Med undtagelse af et lille opsving i 2009 er udviklingen i, hvad man i Danmark bruger af penge på folkeskolen, kun gået nedad siden 2002. Det viser opdaterede beregninger fra BDO Kommunernes Revision, som i en årrække regnet på folkeskoleudgifterne for Danmarks Lærerforening.

41 kommuner vil spare på lærernes forberedelsestid

Formand Anders Bondo Christensen ser de seneste tal som endnu et eksempel på, at virkeligheden ude på skolerne er en anden end regeringens gentagelser af, at man har investeret massivt i uddannelse.

"Der er blevet stadig færre midler pr. elev, og samtidig oplever mange lærere, at opgaverne er blevet flere", siger han. Hvordan det politiske Danmark vil sikre, at skolen får mulighed for at løse alle de opgaver, som politikerne selv har pålagt skolen, vil han ikke bestemme, blot understrege, at det er voldsomt nødvendigt, at nogen gør noget nu.

"Så vidt jeg husker, ligger der syv milliarder ubrugte kroner i forhold til budgettet ude i kommunerne. Hvis vi får de fem, så tror jeg, at vi kan lave en god skole. Men om det skal være kommunerne, der prioriterer skolen, eller om pengene skal komme fra finansloven, det er jeg græskkatolsk over for, så længe der er nogle politikere, der tager ansvar", siger han.

Et sted mellem tre og fem milliarder, er ifølge Anders Bondo Christensens et realistisk bud på, hvad folkeskolereformen koster at indføre.

"Men der er ikke afsat en krone til elevernes flere timer. Oven i 11 års konstant fald i udgifterne pr. elev, så er det folkeskolelærerne, der skal finansiere hele reformen, dvs. alle de ekstra timer, eleverne får, både i form af flere undervisningstimer og den understøttende undervisning. Alt det skal finansieres inden for et lavere budget".

Venstre og DLF holder konference om resurser og kvalitet

En usikkerhed

2013 skiller sig imidlertid ud, fordi kommunerne i forbindelse med lockouten sparede en hel måneds lærerløn. Det forhold vil i sig selv betyde faldende udgifter til folkeskolen, og Anders Bondo Christensen er opmærksom på den usikkerhed i tallene. Han mener dog ikke, at det ændrer ved det store billede.

"Langt de fleste kommuner valgte jo at geninvestere lønmidlerne i folkeskolen. Nogle købte arbejdspladser til lærerne, mens andre investerede pengene i it-udstyr osv. Der er en usikkerhedsmargin, men hvis man ser på hele kurven fra 2002-2013, så gik det kun lidt op i 2009. Ellers har der været et konstant fald i hele perioden".

Brug for enighed om billedet

Ifølge Anders Bondo Christensen er det helt afgørende, at lærerne, kommunerne og regeringen nu får etableret et fælles billede af den konkrete situation ude på skolerne.

"Det går ikke, at Antorini bliver ved med at snakke ud fra nogle tal, hun får i Finansministeriet, som er uden nogen som helst sammenhæng med den virkelighed, lærerne oplever", siger han.

"Vi så det meget konkret omkring hele inklusionsdagsordenen og diskussionen om, hvorvidt pengene er fulgt med eller ej, og det kan man så sidde og slås om. Men mange af de lærere, der står i dagligdagen, har jo opdaget, at de støtteforanstaltninger, der var nødvendige for at give specialeleverne og de andre elever et kvalificeret undervisningstilbud, aldrig blev sat i værk".

Der er ifølge beregningerne fra BDO Kommunernes Revision sket en betydelig stigning i udgifterne pr. elev i alt til specialskolerne siden 2002. Men fra 2011 til 2013 faldt udgifterne til specialskolerne med 9 procent

"Der burde jo komme flere penge i folkeskolen, hvis pengene fulgte med de inkluderede børn, men det er altså både i folkeskolen og på specialskolerne, at resurserne forsvinder ud af systemet i øjeblikket", konstaterer Anders Bondo Christensen.