Nye måder, nye møder

Bogen "Skolens teammøder" byder op til dans med konkrete anvisninger på, hvordan man gennem disciplineret mødefacilitering kan skabe bedre møder på skolerne. Bogen byder sågar ind med eksempler på udsagn, man kan bruge som facilitator for at kunne efterleve meningen med rollen, nemlig at være aktivt understøttende og guidende på møderne. Udsagnene er flettet ind i mødescenarier, som virker så genkendelige, at man som læser må trække lidt på smilebåndet.

Det understreges af forfatterne, at målrettede og meningsfulde møder ikke afvikler sig selv, men kræver, at der er en, der påtager sig rollen som facilitator.

Facilitatoren har ikke nogen magt i forhold til at bestemme eller beslutte, men har ansvaret for styring af mødeformen og procesledelsen. ”At facilitere er at styre form og proces således, at dets indhold og formål fremmes bedst muligt”.

Første del af bogen tager os ved hånden og fører os ind i en forståelse af, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med mødefacilitering. Læseren bliver taget med på en kort historisk rejse gennem udviklingen af forståelsen af møder, demokrati og inddragelse på skolerne. Pointen er, at det er nødvendigt at få skabt samblomstring og effektivitet på de møder, der afholdes på skolen. Møderne skal bruges til sparring, videndeling og refleksion frem for til koordination, opgavefordeling og pleje af de sociale relationer.

Bogens forfattere mener, at det er nødvendigt, at der er en facilitator, der får og tager ansvaret for, at dette kan lade sig gøre. En facilitator, der tager ansvaret for formen – men ikke magten over indholdet på mødet.

Den sidste del af bogen er spækket med forskellige mødeskabeloner og procesmetodikker. Desuden byder bogen på opskrifter til samtaleprocesser med fordybelse om videndelende processer, hvor fokus er på det løsningsorienterede i samtalen, og på refleksive processer, hvor fokus er på det forståelsesorienterede i samtalen.

Bogen hænger sin teoretiske frakke på en systemisk og narrativ knagerække. Der er desuden en del referencer til Mads Hermansen, som også har skrevet bogens for- og efterord. Den er skrevet i et let læseligt sprog med en hang til skarp humor, hvilket bestemt ikke er dårligt.

Jeg er ikke nødvendigvis er enig i alt, hvad de to forfattere skriver, men de har fat i noget væsentligt, der skal arbejdes meget mere med på skolerne. Nemlig facilitering af møder. At facilitere betyder ”... at gøre det let”, og det er efter min mening en rigtig god vinkel og begrundelse for at prioritere mødefacilitering, hvor det at gøre tingene lettere er kærkomment i en postreformpræget hverdag med fart på. Jeg synes, det er en fin inspirationsbog, hvis idéer virker tilgængelige at omsætte i praksis.