Nye fund kan føre til medicin mod dysleksi

"Jeg kan ikke love, at vi er klar med medicin om 15 til 20 år, for vi er blot begyndt at lægge det store puslespil om dysleksi. Men tænk, hvis du selv har et ordblindt barn, ville du så ikke give ham en pille, så han får lige så let ved at lære at læse og skrive som andre børn", spørger Juha Kere, finsk professor ved Karolinska Instituttet i Stockholm, i det svenske tidsskrift Språktidningen.

Forskerne har først kortlagt ni områder på DNA, hvor der findes gener for ordblindhed. Nu leder de efter specifikke gener inden for områderne, som hvert og et kan rumme op mod 100 gener.

"Det første gen fandt vi i en finsk familie i 2003. Det kaldes DYX1C1", fortæller Juha Kere.

Siden er lykkedes at identificere yderligere et par gener.

"Resultaterne tyder på, at der findes flere gener, som kan være årsag til dysleksi, og at tilstanden kan opstå på flere måder", siger Juha Kere til det svenske tidsskrift.

Celler havner forkert sted i hjernen

Flere af de betydningsfulde gener synes at være knyttet til proteiner, som regulerer hjernecellernes vandring under udviklingen af fostret, en slags vejvisere.

Fungerer de ikke, kan cellerne havne et forkert sted i hjernebarken, og kontakten med andre nerver kan muligvis blive hæmmet.

"Det har været en stor overraskelse, at generne er koblet til så grundlæggende processer i hjernen. Når vi tænker på, at der findes omkring 23.000 gener, kan det næppe være et tilfælde, at disse tre påvirker samme proces", siger den finske forsker.

Forsøg på rotter uden DYX1C1-gen viser, at de udvikler strukturelle forandringer i hjernebarken. Lignende forandringer har Juha Kere iagttaget i hjernen hos ordblinde.

Brug for mere pædagogisk forskning

Martin Ingvar, professor i klinisk neurofysiologi og ord¬førende i den svenske dysleksiforening, er skeptisk over for forventninger til forskningen i gener.

"De gener, man har fundet, er knyttet til generelle effekter i hjernen som system. Det fører til, at man får en mindre kapacitet. Men troen på, at vi finder et gen, som er i stykker, gør, at vi ikke anvender den viden, vi har«, siger Martin Ingvar.

Han mener, at udbyttet vil være langt større, hvis det lykkes at skabe en effektiv terapi for ordblinde,

Det er Stefan Samuelsson enig i. Han er professor i specialpædagogik og forsker i genetik og dysleksi på universitet i Linköping.

"Der forskes først og fremmest i dysleksi i psykologi, medicin og logopædi. Vi forskere besøger næsten aldrig læreruddannelserne. Jeg sidder selv 150 meter fra én, men jeg bliver aldrig inviteret til at tale om dysleksi«, siger Stefan Samuelsson og efterlyser både mere pædagogisk forskning og større samarbejde mellem de forskellige fag med interesse for dysleksi.