Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nye Fælles Mål gør 
idræt målbart

Nu bliver det let at læse elevprogression i idræt, mener medforfatter til de nye Fælles Mål.

Simon Brix
Start debatten
5. juni 2014, kl. 02:19

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Med de nye Fælles Mål er idræt stadig idræt, men det bliver lettere for lærerne at måle elevernes udvikling i faget.

Det mener Preben Hansen, næstformand i Dansk Skoleidræt og medforfatter til de nye Fælles Mål for faget.

De foreløbige Fælles Mål for alle fag er sendt i offentlig høring. Fælles for målene er, at undervisningsmål erstattes med kompetencemål.

»Målene bygger på de gamle mål, men de er blevet mere forenklede og mere brugbare«, siger næstformand i Dansk Skoleidræt og lærer på Rantzausminde Skole i Svendborg, Preben Hansen.

»Fælles Mål er så brede, at man kan arbejde inden for dem, men også så konkrete, at lærerne kan se, om læringen går i den rigtige retning«.

Kom tættere på de fælles nye mål

Viden, færdighed og kompetence

Lærerne fører eleverne mod kompetencemålene ved at fokusere undervisning på nogle kompetenceområder. De tre kompetenceområder for idræt er alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer samt krop, træning og trivsel.

Inden for hvert kompetenceområde skal elever opnå nogle færdighedsmål og nogle vidensmål.

Helt konkret er færdighedsmålene for alsidig idrætsudøvelse i en 1. klasse, at »eleverne kan kaste, gribe og sparke med boldtyper i legbaserede aktiviteter«.

Vidensmålet for en 1.-klasse er for eksempel, at »eleven har en viden om grundlæggende kaste-, gribe- og sparketeknik«.

De to mål munder til sidst ud i det endelige kompetencemål, nemlig at »eleven kan deltage aktivt i basal og alsidig bevægelse i leg«.

Kompetenceområdet idrætskultur og relationer handler om, at elever skal kunne sætte idræt i relation til noget andet, for eksempel i en samfundsmæssig kontekst.

Teori og praksis gør elever klar til afgangseksamen

Idræt bliver som noget nyt et prøvefag, som eleverne kan blive udtrukket til at skulle op i til folkeskolens afgangsprøve. Det har haft en betydning for Fælles Mål for særligt dette klassetrin.

»Det har spillet en stor rolle i udformningen af Fælles Mål. Specielt i 9. klasse er der en sammenhæng mellem mål og den prøveform, der bliver lagt op til. Hvis prøven omhandler en teoretisk og en praktisk del – det håber og regner jeg med, for det har vi lagt op til i den gruppe, der har skrevet de Fælles Mål – så skal eleverne selvfølgelig være klar til det«, siger Preben Hansen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nye Fælles Mål gør 
idræt målbart

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS