Nye danskere ydmyges

Af Annette Westrup

I sidste uge blev bogen 'Nye danskere' trukket tilbage af forlaget, blandt andet på grund af kritik fra Nævnet for Etnisk Ligestilling. Nu kan den igen købes. Men hver bog er nu forsynet med et brev, hvor forfatteren, Kåre Bluitgen, sammen med forfatteren til en anden bog, der refereres over otte sider, slår fast, at teksten udelukkende er Bluitgens. Da Folkeskolen havde deadline mandag, forelå brevet endnu ikke. Den følgende anmeldelse er altså skrevet, uden at Annette Westrup kender brevets indhold.

Redaktionen

Bogen vil lægge op til debat i 7. og 8. klasse. Eleverne skal diskutere holdninger til indvandrere og flygtninge.

Bogen skildrer meget kort sigøjnernes, jødernes og roepolakkernes historie i Danmark.

Historien om indvandrerne fra 1960'erne og flygtningene i 1980'erne bliver ikke fortalt, men forudsættes bekendt. Bogen forudsætter også, at læseren er bekendt med den indvandrerpolitiske debat i aviser og folk imellem, og går derfor direkte over til at referere og kommentere, hvad en veluddannet og velintegreret indvandrer, Mehmet Ümit Necef, mener om de indvandrere, der ikke er veluddannede og velintegrerede, og som derfor lever af socialhjælp i første, anden og tredje generation med marginalisering og ghettoisering til følge.

Derefter følger et kapitel om kosher- og halalslagtning, og eleverne bedes tage stilling til den ortodokse jødiske afvisning af at bedøve dyrene. Der er ikke meget nyt i det, sådan har de slagtet i flere tusinde år. Muslimerne bedøver og indlæser bønnerne på bånd, så slagtemetode-debatten har ikke noget med nye danskere at gøre, og det ledsagende billede viser en fåreslagtning ude på en mark, hvad der kun kan afspore. Hjemmerslagtning er jo forbudt.

Så følger - meget smagløst lige efter slagtekapitlet - et kort afsnit om omskæring af små piger i landene på Afrikas Horn sat over for et afsnit med overskriften 'Mænd har brug for ekstra sex', der beskriver ortodokse mandlige muslimers begrundelser for flerkoneri, som er forbudt i Danmark og derfor helt irrelevant at diskutere.

To danske lærere fra den pakistanske Iqbal-skole, som selv er konverteret til islam, beskriver venligt og uvenligt deres muslimske elever.

Derpå et rodet kapitel om en stor undersøgelse - der nævnes ikke hvilken, men det er vist Lise Togebys - hvor tolerancen over for bøsser og indvandrere, nazister og somaliere, pærer og æbler bliver målt til nærmeste hele procent.

Af alle Ekstra Bladets meget forskellige kampagnehistorier genfortælles historien om Ali fra Somalia. Ali med de mange fraskilte koner og de mange børn og den deraf følgende høje bistandshjælp. En på alle måder speciel familie, der ikke er dækkende for de typiske flygtningefamilier.

Naser Khaders bog 'Ære og Skam' omtales over otte sider. Det er ikke helt let at identificere, hvornår der er tale om referat, og hvornår Bluitgen kommenterer. Men påstanden er, at muslimer altid tænker på sex, selv om teksten nærmest siger det modsatte: Hele æreskodekset er bygget op på at regulere, inddæmme og forbyde sex, medmindre folk er enormt meget gift med hinanden efter normer, som vi kender fra de islandske sagaer. Feudale klantraditioner, som de unge da også revolterer mere og mere imod.

Endvidere et afsnit om censurerende muslimske organisationer i USA, hvor også megen naragtig kristen fundamentalisme lever godt.

Tilbage til Danmark og de unge indvandrere i kriminalstatistikken og forskellige folks forslag til, hvordan de kriminelle unge og ballademagerne fra Blågårds Plads kommer i gang med noget fornuftigt.

Sluttelig et afsnit om flygtninge og deres baggrund og myndighedernes muligheder for at finde ud af, om de er reelt forfulgte eller er indvandrere, der som asylsøgere omgår indvandrerstoppet.

Alle ovennævnte artikler kan indgå som kritiske synspunkter i et emnearbejde, men midt i bogen bringes det famøse afsnit med dårlige vittigheder om blandt andet indvandrere, for eksempel: 'Ved du, hvordan man gør en somalisk kvinde gravid? Onanerer op ad en væg og lader fluerne klare resten.' Det er ikke en vits, det er en ydmygelse af en umådelig sårbar gruppe, der - som bogen skildrer i andre kapitler - mildest talt har nok at slås med i forvejen. Det kapitel gør, at bogen ikke kan uddeles som klassesæt, hjemlånt af læreren, fordi læreren da vil låne autoritet til historier, der forhåner mindretal blandt eleverne, der har krav på omsorg og beskyttelse, og som ikke vil have en chance for at svare skarpt igen, som bodegavits-genren kræver, hvis der skal være ligeværdighed i klassens debat.

Men forbyde bogen - aldrig i livet. Vi kan bare lade være med at købe den og blot kopiere enkelte kapitler fra kommunebibliotekets eksemplar og lade dem indgå i et emnearbejde, der også omfatter anden litteratur fra den liste, bogen bringer til sidst.

Nye danskere

Af Kåre Bluitgen

67 sider, 163 kroner uden moms

Serien: Zoom

Gyldendal