Nydanske forældre står uden for skoledemokrati

På langt de fleste skoler med tosprogede elever er der ingen tosprogede forældre i skolebestyrelsen.

Det viser en undersøgelse, som Scharling Research har udført for Folkeskolen.

Cand.psych. og psykologisk konsulent Basim Osman har gennem mange år beskæftiget sig med etniske minoriteter. Han mener, at der er grund til at forsøge at få flere nydanske forældre, der evner arbejdet i en skolebestyrelse, til at være med.

»Det, at der sidder en forælder med anden etnisk baggrund i skolebestyrelsen, er med til at give en positiv historie. Det er også godt for børnene at kunne se, at der sidder en person i bestyrelsen, som ikke har dansk baggrund«.

Demokratiforståelse

Tolk og integrationskonsulent Esma Birdi kom til Danmark som syvårig. Hun har selv i en kort periode været medlem af skolebestyrelsen på sine ældste børns skole. Hun føler, at hun var med til at gennemføre ændringer på skolen, der betød, at den fik et langt bedre samarbejde med de nydanske forældre. Men hun mener også, at der kan ligge et stort stykke arbejde i at få nydanske forældre med i skolebestyrelsen.

»Når en nydansker bliver valgt ind, skal man gøre et kæmpe stykke arbejde for at sætte dem ind i processerne. Man skal fortælle, at alle har en mening, tingene bliver drøftet, men det betyder ikke, at en kultur bliver tilgodeset frem for en anden. Det er stadig flertallet, der bestemmer«, siger Esma Birdi og understreger, at nydanske forældre med meget lidt kendskab til skolen ofte kan komme med en masse ønsker og så føle sig meget forbigået, når det går op for dem, at meget få ideer kan føres ud i livet.

»Jeg kan godt frygte, at nogle måske ikke vil forstå så meget af, hvad en skolebestyrelse er. Mange kommer fra en helt anden skoletradition«, siger hun.

Undersøgelsen viser, at der også er meget få nydanske forældre med i klassernes forældreråd. Jo flere tosprogede der er på skolen, jo flere nydanske forældre er der i forældrerådet. Alligevel siger halvdelen af de lærere, der har over 40 procent tosprogede i klassen, at der ikke er en eneste nydansk forælder i klassens forældreråd.

DLF: Forældrenes ansvar

Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Dorte Lange mener, at de danske forældre må påtage sig ansvar for at få nydanske forældre med i skolebestyrelsen.

»Det er vigtigt, at vi danner gode rammer på skolen, så vi er værter. Men når det kommer til skolebestyrelserne, som jo er forældrenes demokratiske organ, så synes jeg, vi må appellere til de aktive forældre om at få de tosprogede forældre med«, siger hun.

Men Esma Birdi mener, at det er vigtigt, at skolen selv opfordrer forældre med anden etnisk baggrund med demokratiske kompetencer til at gå ind i skolebestyrelsen.

»Det er der mange, der vil føle sig smigret af at blive opfordret til«.

Folkeskolen laver tv

Folkeskolen har sammen med tv-­kanalen DK4 sat fokus på samarbejdet mellem skolen og nydanske forældre. Se de fire afsnit af tv-magasinet »Forældremødet« på www.folkeskolen.dk/foraeldremoedet.

Tirsdag den 2. juni klokken 19.30 kan man på DK4 se mere om skolebestyrelsesmedlem Maheswaran Ponnampalam og høre mere om integrationskonsulent Esma Birdis erfaringer med samarbejde med nydanske forældre.