Nyborg-forstander: Årets elevhold er ret uroligt

Der har i hele det forløbne skoleår været 'løbende problemer' med hærværk og andre former for 'regelbrud, fortæller Søren Mogensen til Fyens Stiftstidende.

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i år har et ret uroligt elevhold. Det har vi ikke set tidligere", siger forstanderen, der flere gange har været nødt til at sende enkelte elever hjem en dag eller to.

Ifølge avisens opgørelse hackede en gruppe elever sig ind på skolens personaleintra i september. I oktober blev et rekvisitionshæfte fra DSB stjålet fra skolen og senere misbrugt, og i december var flere elever fra skolens kollegium i karambolage med unge fra lokalområdet.

Helt galt gik det i januar, da samtlige 85 elever blev sendt hjem i en uge efter at 30-40 elever brød ind i en skolebygning og holdt fest.

"Man kan altid diskutere, om det er rimeligt, at sådan en episode får konsekvenser for alle elever. Men vi mente på det tidspunkt, at alle havde brug for en time out", siger Søren Mogensen.

Han ventes senere i dag at meddele, om de 12 hjemsendte elever efter hærværket søndag aften kan få lov til at vende tilbage til skolen, eller om de bliver bortvist.

Håndjern på døve krænker rettigheder

Fire af Nyborgskolens elever blev søndag aften taget med af politiet til præventiv forvaring i seks timer. En af dem har nu klaget til Statsadvokaten over Fyns Politi, fordi der ikke blev tilkaldt en tegnsprogstolk, så han kunne kommunikere med politiet.

Også Danske Døves Landsforbund (DDL) og Danske Døves Ungdomsforbund (DDU) mener, de fire unge døve fik krænket deres rettigheder.

"Vi er dybt rystede over, at de unge døves kommunikationsudfordringer ikke blev håndteret bedre. At lægge et døv menneskes hænder i håndjern bag ryggen, er det samme som at lukke hørendes munde med tape. Det er et meget krænkende og ubehageligt indgreb, og nu må vi råbe op", siger en vred landsformand Asger Bergmann fra Danske Døves Landsforbund.

Landsforbundet har forståelse for, at der kan være behov for at lægge døve i håndjern, men mener, det bør overvejes nøje og i givet fald gøres foran kroppen, så døve stadig har mulighed for at bruge tegnsprog.

Uroligheder på Nyborgskolen er ikke nye

Danske Døves Ungdomsforbund (DDU) hæfter sig ved, at urolighederne på Nyborgskolen ikke er nye, men har været kendt i flere år. De unge mener ikke, ledelsen lytter til deres problemer, og de savner voksne rollemodeller, der har tegnsprog som modersmål.

"Der har været problemer længe på skolen. Senest i december lavede de unge en webavis med et opråb om, at de manglede tegnsprogskompetencer blandt pædagoger og ledelse," siger formand Mette Overgaard fra Danske Døves Ungdomsforbund.

Forbundet har lavet en opgørelse, som viser, at ingen af de seks i ledelsen er døve, og hos lærerne drejer det sig kun om fem ud af 29. Blandt pædagoger er kun fire ud af 25 døve.

Søren Mogensen, der har været forstander i Nyborg i to et halvt år, erkender blankt, at han ikke mestrer tegnsprog.

"Det tager rigtig lang tid at lære tegnsprog, og jeg har valgt at prioritere anderledes. Men jeg føler nu ikke, det går ud over min kontakt med eleverne", siger Søren Mogensen til Fyens Stiftstidende.

Både DDL og DDU tager afstand fra vold og hærværk som løsning på problemet og er nu gået ind i sagen med en henvendelse til Nyborgskolens ledelse om at indgå i dialog snarest omkring udfordringerne på skolen.