Ny video om supervision

'Supervision er som at smøre en maskine - pleje den - så den ikke brænder ud.'

Sådan siger en af de medvirkende i en ny video om supervision. Video og tilhørende håndbog er udgivet af Kommunernes Landsforening (KL) og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). Håndbog og video er et resultat af Puls-projektet (Personalepolitiske Udviklingsprojekter i Samarbejde). DLF har haft en repræsentant med i projektets følgegruppe.

Videoen indeholder eksempler på supervision blandt lærere på Tårs Skole, blandt pædagoger i Lystrup Skoles fritidsordning og blandt kommunale sagsbehandlere.

Lærerforeningen har købt video og håndbog. De bliver i nærmeste fremtid sendt ud til alle kredse.