Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny vidensportal fortæller om inklusion af elever med høretab

Børn med høretab bliver i stigende grad inkluderet i almene klasser. Det stiller nye krav til undervisningen for at tilgodese børnenes behov bedst mulig, både individuelt og sammen med andre. Danske Døves Landsforbund har udviklet en portal med viden om elever med høretab.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
9. september 2016, kl. 10:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vifor.dk har fokus på tegnsprog og visuel kommunikation som et supplement til den eksisterende undervisning i klassen. Portalen er udviklet af Danske Døves Landsforbund i samarbejde med en gruppe fagfolk, der kender til inklusionens udfordringer i skoleregi for døve og hørehæmmede børn, og navnet Vifor henviser til "visuelt for alle" og tager udgangspunkt i inklusion i skolen som et fælles projekt, der vedrører hele klassen og ikke kun den enkelte elev.

Det skønnes, at der fødes cirka 100 børn om året med etbehandlingskrævende dobbeltsidigt høretab. Derudover har cirka 150børn et ensidigt behandlingskrævende høretab. Ikke alle typer afhøretab konstateres ved fødslen.

Med CI (Cochlear Implants) kombineret med tidlig screening, dermuliggør stadig tidligere operationer, er langt de fleste børn medet behandlet høretab i dag inkluderet i et almenpædagogisk tilbudmed minimal støtte.

  • læse de seneste forskningsresultater på høreområdet
  • få idéer til metoder og materialer til undervisningen
  • få inspiration til historiefortælling, sanglege og andet påtegnsprog og visuel kommunikation
  • høre andre fagfolk fortælle, hvordan de underviservisuelt.

Portalen ominklusion af elever med høretab

"Ikke kun elever med høretab vil have gavn af en mere visuelt tilrettelagt undervisning. Hele klassen vil profitere af en øget visuel bevidsthed i læringsprocesserne", siger konsulent Jesper Hårdell fra Danske Døves Landsforbund.

Eleven skal kunne se den, der taler

På portalen kan man høre 27-årige Signe Daugaard, der er CI-bruger, dele ud af sine erfaringer fra sin egen skoletid. Hun fortæller, at det er vigtigt med en god belysning, hvor eleven får lys ind fra ryggen og læreren fra siden, så eleven kan se at mundaflæse.

Elever med høretab risikerer at blive overset i skolen

"Det er naturligt at skrue ned for lyset, når man bruger et smartboard, men det er vigtigt, at der er lys på den, der taler, så eleven både kan se på tavlen og talerens mimik og kropssprog", siger Signe Daugaard i videoen.

Hun råder til, at klassens borde står i en halvcirkel, så alle kan følge med i, hvem der taler. Det er også en fordel for den hørehæmmede elev, at man rækker hånden op, og at læreren peger på den, der skal svare.

"Det kan være grænseoverskridende at skulle kaste sig ud i store fagter, men med små tegn kan man vise, hvad klokken er", siger Signe Daugaard og peger på sit håndled.

Med to fingre foran øjnene kan man som lærer vise, at man vil have kontakt, og ved at pege ned i gulvet med en finger foran brystet fortæller man eleven, at han eller hun skal være her nu.

Lege kan styrke elevernes tegn og opmærksomhed

Portalen præsenterer lege, der øver tegn og opmærksomhed, og som hele klassen kan være med i. En af dem er 'Hvem er morderen?'

Her står alle i en ring med lukkede øjne. En elev eller en voksen går udenom ringen og prikker en på skulderen. Det er morderen.

Lærere kan få tip til at inkludere elever med høretab på ny hjemmeside

Så begynder alle at bevæge sig frit og roligt i en bestemt radius. Morderen skal forsøge at få øjenkontakt til en af de andre og blinke, uden at de andre ser det. Den elev, morderen har blinket til, falder død om. Sådan går legen videre, indtil morderen bliver afsløret. Og legen er slut, og man kan begynde på en ny runde.

Elever med hørenedsættelse udvikler måske også et dårligt syn

Vifor.dk bliver opdateret løbende, og Danske Døves Landsforbund hører gerne fra lærere, som har materiale, der kan være gavnligt for andre.

Du kan besøge siden via dette link:

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny vidensportal fortæller om inklusion af elever med høretab

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS