"Børn græder og tisser i bukserne, når der bliver stillet krav til dem sidst på dagen". Det er en del af ordene i oplægget til et samråd som Børne og undervisningsudvalget har indkaldt undervisningsministeren til.
Det er Børne- og undervisningsudvalget der, efter ønske fra Carolina Magalene Meier fra Alternativet, har bedt ministeren redegøre for og kommentere på, hvor mange kommuner (og skoler), der benytter sig af to-lærer-ordninger og på den måde nedsætter skoleugens længde.
Spørgsmålet bliver stillet på baggrund af en artikel fra Politiken, hvor fire ud af fem børnehaveklasseledere fortæller, at en skoleuge på 30 timer går ud over de mindste elever.
Udvalget beder ministeren om at forholde sig til disse oplysninger og overveje, om forligspartierne skal indkaldes for at drøfte muligheden for at nedsætte skoleugen til 25 timer for børn i 0. klasse eller som alternativ indføre en reel middagspause eller hviletid, som det ses i andre lande.
Merete Riisager har tidligere talt mod de lange skoledage. I februar sagde hun blandt andet til folkeskolen.dk:
"Der er brug for at ændre loven markant. Jeg synes, at man skal tage tyren ved hornene og gå ind og lave en lovgivning, som ikke sender sorteper videre til den enkelte kommune. Man må simpelthen gå ind og afkorte dagen direkte i lovgivningen".
Aftengyser om rekordlang skoledag
Folkeskolen.dk dækker samrådet - læs artiklen senere i dag.
Du kan også følge med på Folketingets tv.
Ny undervisningminister skal i dag i samråd om lang skoledag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.