Da elevplanerne blev indført i skoleåret 2006/2007 var målet, at de blandt andet skulle styrke samarbejdet mellem skole og hjem, styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og styrke grundlaget for planlægningen af undervisningen.
65 procent af lærerne og 85 procent af forældrene mener, at elevplanerne styrker skole-hjemsamarbejdet, men der er endnu lang vej til, at elevplanerne bliver en integreret del af skolernes hverdag, viser evalueringen, som Skolerådets formandskab har bestilt hos Danmarks Evalueringsinstitut.
Kun seks procent af lærerne bruger elevplanerne, når de planlægger de næste dages undervisning. Gruppen bag evalueringen mener, at en central forudsætning for, at elevplanen kan indfri sine mål er, at flere lærere tager elevplanerne op af skuffen, når de planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen og elevernes udbytte.
"Mange lærere er ambitiøse omkring det her og vil gerne bruge elevplanen som redskab. Vi tror på, at det nok skal komme. Men det er svært på skolerne at få elevplanerne til at fungere både til løbende evaluering og undervisningsdifferentiering samtidig med, at det skal være et godt redskab til skole-hjemsamarbejdet", siger projektleder fra Danmarks Evalueringsinstitut Gitte Grønkær Andersen.
"Disse forskelligartede formål ligger i en vis udstrækning op til både ekstern og intern sprogbrug i elevplanerne(...)De forskellige formål kan være svære at forene i samme redskab", står der i evalueringen.
Flest lærere er positive
Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, lærernes holdninger til arbejdet med elevplaner. 19 procent af lærerne har svaret, at samlet set er deres holdning hverken positiv eller negativ, 58 procent har svaret at de er mere eller mindre positive. Mens 23 procent af lærerne er mere eller mindre negative.
"Analysen viser, at mange ting afhænger af lokale forhold, og hvordan man indretter arbejdet på den enkelte skole", siger Gitte Grønkær Andersen.
"Der er mange midlertidige modeller for elevplaner i spil lige nu. Skolerne har været nødt til at lave en model, fordi de skulle tage det i brug i det skoleår, der er gået. Det har været nemmest at opfylde kravene, der handler om skole-hjemsamarbejde. Der har man været vant til at have en form for skriftlighed, som man kan bygge videre på".
Ledelse, teamsamarbejde, lærernes tidligere erfaring med log-bøger, specialundervisning og elevplanernes udformning har betydning for lærernes holdning.
Især er skoleledelsens rolle i forbindelse med implementeringen af elevplanerne afgørende for lærernes tilfredshed. De lærere, der har fået pædagogisk sparring fra ledelsen er mere tilfredse end de lærere, der ikke har fået det. Desuden har det betydning for lærernes holdning til elevplaner, at de ikke har arbejdet alene med at udfylde planerne, men at teamet i fællesskab har udfyldt dem. Også elevplanernes udformning har stor betydning for lærernes tilfredshed. Undersøgelsen viser, at elevplaner, der kun indeholder individuelle beskrivelser har den største betydning for lærernes samlede tilfredshed.
Udskolingslærere vurderer arbejdet med elevplaner mere negativt end lærere i indskolingen eller på mellemtrinnet. Kvindelige lærere er generelt mere positive over for elevplanerne end mænd er, og lærerne bliver mere negative over for elevplaner, jo ældre de er.
Elevplaner motiverer eleverne
Langt de fleste af lærerne inddrager eleverne i arbejdet med elevplaner, når det gælder mål og fremadrettede planer. 30 procent af lærerne inddrager dog slet ikke eleverne.
Undersøgelsen påpeger, at det er vigtigt at inddrage eleverne, blandt andet fordi mål og aftaler får større betydning, når de er på skrift.
"...elevplanerne er gode, fordi man får viljestyrken til at blive bedre til det, man er god til. Man laver aftaler med sig selv om, hvordan man gerne vil have det", lyder det fra en elev i undersøgelsen.
TAL fra undersøgelsen:
70 % af elevplanerne indeholder altid individuelle beskrivelser, og 43 % rummer altid afkrydsning i skemaer.
42 % af lærerne opstiller individuelle mål for eleverne.
54 % af alle elevplaner dækker altid alle fag.
På 60 % af skolerne udleveres elevplanen til forældrene 1 gang om året, mens 39 % udleverer elevplanen 2 gange om året.
63 % af lærerne og 85 % af forældrene mener at elevplanerne har positiv betydning for skole-hjem-samarbejdet.
Ny undersøgelse: Elevplaner indgår ikke i skolens praksis
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.