Indeklimaet på de danske skoler har det dårligt, og at det skader elevernes trivsel og faglige udvikling. Størstedelen af landets klasseværelserne lider bogstaveligt talt af iltmangel og under støj i store dele af undervisningstiden. Undersøgelser viser, at børn, klarer sig ni procent dårligere i test, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det vil koste formuer at bringe i orden, men ny teknologi kan måske hjælpe for færre penge.
Foreningen Realdania har iværksat en kampagne for bedre indeklima på skolerne. Sammen med en ekspertgruppe med deltagere fra ventilationsbranchen, rådgivere og Aarhus Universitet har Realdania udvalgt fem projekter, der tilsammen får 5 millioner kroner til at udvikle, afprøve og dokumentere deres bud på nye, innovative løsninger. Skoler i blandt andet København, Aarhus og på Bornholm skal afprøve løsningerne i praksis.
12 kommuner får hjælp til at forbedre indeklima på skolerne
Innovative løsninger
"De projekter, vi har valgt at give støtte, er hver især innovative løsninger, som potentielt kan gøre en stor forskel i forhold til det dårlige indeklima i klasseværelserne. Og som har brug for en håndsrækning for at komme helt i mål. Nu glæder vi os til at få dem ud og blive testet af i skolerne. Vores ønske er, at erfaringerne herfra kan bidrage til, at både kommuner og rådgivere får udvidet værktøjskassen i arbejdet med skolernes indeklima," siger Stig Hessellund, projektleder i Realdania i en pressemeddelelse.
Lavpraktisk: Københavnerskole åbner vinduet, når der mangler ilt
To af projekterne bruger data fra sensorer til at lade brugerne styre ventilationsanlæg mere effektivt. Et projekt har en CO2-sensor monteret i en lampe, der skifter farve, for på den at minde lærere og elever og at lufte ud. Et projekt beskæftiger sig primært med højere luftskifte uden træk og kuldenedfald, og det sidste projekt har ud over CO2 fokus på de bioeffluenter, eleverne genererer, og den kemi, som møbler og overflader afgasser.
De fem projekter er udvalgt blandt næsten 50 ansøgere. Resultaterne af afprøvningerne vil ikke være klar før et anden halvdel af 2020.
Debat: Vi kender konsekvenserne af et dårligt indeklima i skolerne - nu har vi brug for handling!
Ny teknologi skal give bedre indeklima
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.