Gymnasielever er valgt som målgruppe, fordi fakultetet modtager mange henvendelser fra gymnasielever, som skriver opgaver og rapporter om sundhed, ernæring og typisk om fedme.
"Det viser, at der er behov for let tilgængelig viden om sundhed og ernæring, og det ser ikke ud til, at sådanne informationer findes samlet andre steder. Så portalen er et forsøg på at imødekomme dette behov", siger en af forskerne bag portalen, professor Arne Astrup til ernaeringogsundhed.dk.
Sundhedsformidling på det rette niveau
Han beskriver, at man med formidling af sundhed til netop gymnasieelever ofte sætter sig mellem to stole. Forskerne formidler ofte deres viden i videnskabelige tidsskrifter, som er på et for højt fagligt niveau på for gymnasieleverne, mens det faglige niveau i den øvrige presse ofte er for lavt. Sundhedsformidling til gymnasieelever skal ligge på et niveau midt i mellem, og det mangles, mener Arne Astrup.
Inspiration til professionsbachelorer
Også professionsbachelorer i ernæring og sundhed vil kunne bruge siden, mener han.
"Selvom meget af stoffet er forklaret på en pædagogisk måde, som man ikke behøver deres uddannelse for at forstå, mener jeg alligevel de kan bruge siden. Portalens tekster henviser ofte til baggrundsmateriale som for eksempel rapporter. Og samtidig åbner den op for muligheden for at bede om dokumentation eller noget, der er skrevet på et højere niveau, hvis de læser noget, de gerne vil vide mere om", siger han.
Ud over at formidle viden om sundhed til gymnasieelever på det rette faglige niveau, håber Arne Astrup også, at portalen kan inspirere gymnasieeleverne til at vælge en uddannelse inden for området.
Ny sundhedsportal henvendt til gymnasieelever
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.