Majken Tingstrøm er ansat som ny socialrådgiver på DLF's organisationskontor. Her skal hun blandt andet være en del af foreningens psykiske rådgivning for lærere med arbejdsmiljøproblemer. Hun erstatter Laila Jensen, der har valgt at blive selvstændig konsulent.
Majken Tingstrøm er uddannet socionom og cand.comm. fra Roskilde Universitetscenter og kommer fra en stilling som faglig konsulent i Socialpædagogisk Landsforbund. Tidligere har hun arbejdet i Den Sociale Døgnkontakt med akutte sociale problemer for blandt andre hjemløse, unge kriminelle og i forbindelse med fjernelse af børn. Fra 2003-05 var hun frikøbt fra Døgnkontakten for at være fællestillidsrepræsentant i Københavns Kommune for 650 ansatte.
Ny socialrådgiver
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.