Ny rapport: 279 danske børn går slet ikke i skole

Rambøll har blandt andet undersøgt, hvor mange elever, der er indskrevet i en skole, men ikke kommer, samt årsagerne til elevers høje fravær fra skolen. Desuden fortæller rapporten, hvor mange elever, der står helt uden et undervisningstilbud. 279 børn i den undervisningspligtige alder pr. februar 2018.

To tredjedele af kommunerne i undersøgelsen vurderer, at det ofte er børn med sociale og psykiske problemer som eksempelvis angst og ADHD, der ikke går i skole. Lige så mange vurderer, at antallet af elever uden et undervisningstilbud har været stabilt de seneste tre år, mens en fjerdedel af kommunerne oplever, at tallet er faldende. 71 procent af kommunerne har de sidste tre år haft et eller flere børn, der har været uden undervisningstilbud.

Flere børn får hjemmeundervisning

De 279 børn, der slet ikke gik i skole per februar, fik heller ikke hjemmeundervisning. Undersøgelsen har opgjort, at 475 børn i Danmark bliver hjemmeundervist. Sidste skoleår var der i gennemsnit fem børn pr. kommune, der blev undervist i hjemmet i stedet for at være indskrevet i et skoletilbud. Det er et udtryk for en mindre stigning - i skoleåret 2014/2015 var der i gennemsnit fire børn i hver kommune, der blev hjemmeundervist.

Spørgsmålet er, hvilke familier, der vælger at deres børn skal hjemmeundervises og hvorfor. De adspurgte kommunale konsulenter mener, at hjemmeundervisning er mere udbredt i resursestærke familier. Sociale udfordringer i skolen og samarbejdsvanskeligheder mellem skole og forældre er nogle af årsagerne til, at forældre vælger, at deres børn skal have hjemmeundervisning i stedet for at gå på en skole.

Alle kommuner skal føre tilsyn med hjemmeundervisning, hvilket kommunerne overholder. De har dog forskellige måder at føre tilsyn på. De fleste kommuner fører tilsyn to gange hvert år.

En tredjedel af kommunerne har inden for de seneste tre år oplevet mindst ét tilfælde, hvor hjemmeundervisningen ikke lå fagligt på niveau med undervisningen i folkeskolen, og de har konstateret, at barnet ikke har rykket sig tilstrækkeligt fagligt. I de tilfælde sætter kommunerne ind med et mere intensivt tilsyn med test af elevens faglige udvikling.

Fravær

Elevernes fravær varierer på tværs af kommunerne. I kommunerne med det laveste registreret elevfravær, ligger fraværet på syv til ti dage pr. elev i skoleåret 2016/2017 mod 14-16 fraværsdage i de kommuner, hvor fraværet er højest.

Psykiske udfordringer er igen hovedårsagen, når børnene bliver væk fra skole.

Undersøgelsen viser store forkelle på definitionen af højt fravær i kommunerne. Nogle kommuner definerer 15 fraværsdage om måneden som et højt fravær, hvor andre kalder det højt fravær, hvis det overstiger kommunens gennemsnitlige fravær. En tredjedel af kommunerne i undersøgelsen har ikke en fast definition af højt fravær, viser rapporten.

Sygeundervisning

Antallet af børn der modtager sygeundervisning på et hospital er faldet en smule de seneste tre år. I 2016 modtog 1875 elever sygeundervisning på et hospital eller et sygehus. I 2017 lå tallet på 1734.

Sygeundervisning i hjemmet er også en mulighed, som kommer i anvendelse hos elever, der lider af angst, skolevægring eller somatiske sygdomme som kræft. To tredjedele af skolerne i undersøgelsen har ikke aktuelle erfaringer med sygeundervisning i hjemmet.

Nye anbefalinger: Sådan bør skolerne håndtere syge børns skolegang