Efter vedtægtsændingerne på kongressen i oktober har pensionisterne fremover kun et enkelt medlem af hovedstyrelsen.
"Det bliver lidt vanskeligt at fortsætte arbejdet for pensionisternes vilkår, når man ikke er der", sagde Fløj, som han kendes som, umiddelbart efter at stemmerne var talt op. Han vil dog ikke udelukke, at han fortsat vil deltage i arbejdet på lokalt plan.
Fløj-Jensen, der er fra Spøttrup på Viborg-egnen, blev som aktiv lærer for første gang valgt til hovedstyrelsen i 1972. Siden 1991 har han repræsenteret pensionisterne.
"Først og fremmest skal jeg bruge min plads i hovedstyrelsen til at sørge for, at pensionisterne bliver hørt", siger nyvalgte Lone Mygind Møller fra Aalborg. Hun påpeger især mulighederne i det nye amtslige pensionistarbejde, som hun forventer vil give input til pensionisternes hovedstyrelsesmedlem.
"Det er vigtigt at få gang i det lokale arbejde. Ellers kan jeg nemt komme til at sidde på en meget ensom post", siger Lone Mygind Møller, der glæder sig til at komme i gang med arbejdet.
Ny pensionist-repræsentant i DLF's hovedstyrelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.