Ny på Folkeskolen

Christian Grunert

Christian Grunert vil gerne lave undersøgende og dybdeborende journalistik. Folkeskolens nye praktikant er bachelor i journalistik og filosofi ved Roskilde Universitet og kommer direkte fra et praktikophold på Mediawatch.

Han startede livet for 25 år siden med et par store undrende øjne i Ebeltoft, Djurs. Et par øjne, der ofte er at finde blandt de blinkende prikker i biografmørket. For Christian Grunert er ivrig kulturforbruger, og især film og musik har hans interesse. Han glæder sig til i sit nye virke at få en masse nye indtryk og udvikle sit journalistiske håndværk.

Christian Grunert afløser Andreas Brøns Riise, der efter endt ophold på Folkeskolen nu skal skrive speciale.