Fra og med dette nummer er der et nyt navn i bladets kolofon: Line Groot. Frem til 1. august 2001 er hun i praktik som journalist på Folkeskolen.
Line Groot er fra journalistuddannelsen på Syddansk Universitet i Odense, hvor hun begyndte i 1999. Hun blev sproglig student i 1997 og har både før og efter studentereksamen arbejdet i Magasin i Århus.
Line Groot har en fortid som elite- og opvisningsgymnast, og hun har spillet klaver, siden hun gik i 2. klasse. På redaktionen kommer hun til at arbejde med alle stofområder; hun har dog specielt ansvaret for Spot-siderne. Hendes mærke er: LG.
Line Groot afløser Pernille Aisinger, der skal tilbage til journaliststudiet på Roskilde Universitetscenter.
Ny på bladet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.