Magnus Heunicke kan sagtens huske, hvordan han sad på sit værelse og så ’Sam’s Bar’ til alt for sent om aftenen i stedet for at skrive engelsk stil.
Men på et tidspunkt henad midnat var han nødt til at skynde sig at få skrevet en stil. Og efterhånden lærte han at gå i gang i bedre tid.
”Men hvis man bare kan trykke på en knap og få en robot til at skrive sin opgave, så lærer man det jo ikke,” konstaterede han, da han torsdag bød velkommen til repræsentanter for hele skole- og uddannelsessektoren, som torsdag og fredag er samlet i Sorø, ikke langt fra ministerens ungdomsværelse i Næstved, for at tale om kunstig intelligens, i skolen.
Undervisningsministeren er bekymret, meget bekymret, for hvad AI gør ved de opvoksende generationers intelligens og læring.
Og selv om han som erfaren politiker godt ved, at hurtige beslutninger medfører fejl, så mener han , at der skal tages hurtige beslutninger og handles hurtigt.
Umiddelbart før mødets start lancerede han en såkaldt strakspakke, der skal dæmme op for AI-snyd i gymnasiet, og han vil også speede arbejdet med udviklingen af bl.a. fremtidens prøver i folkeskolen op.
”Vi kan ikke vente alt for lang tid, før vi har en plan for undervisning uden kunstig intelligens, undervisning med kunstig intelligens og undervisning om kunstig intelligens.”
Brug for selvkritik
Den nytiltrådte undervisningsminister havde også inviteret en meget erfaren skolemand til at lægge op til diskussionerne på Sorømødet.
Stefan Hermann var ansat i Undervisningsministeriet tilbage i 2004-05 og har siden bl.a. været rektor for Københavns Professionshøjskole og er i dag direktør i Life Fonden.
Og han er helt med på, at vi bliver nødt til at gå lidt ’amish’, som han sagde om tilbagevenden til gymnastiksalsprøver med blyant og papir, og han er glad for, at danske skoleelever nu snart får noget undervisning i digital teknologiforståelse.
Men det er den nemme del. Der skal også selvkritik til, lød det fra Life-direktøren:
”Det danske skole- og uddannelsessystem har faktisk over en bred kam klaret at håndtere nye teknologier. Det er først i 2012, vi taber kontrollen – og jeg har selv været en del af det. Vi tillod jo gud og hver mand at sidde og lave alt muligt andet end det, de var til stede i klasselokalet for,” sagde han og pegede på, at det dengang blev tydeligt i diverse kommentarspor, at der faktisk er stærkt delte meninger om, hvorvidt det er ok, at man sender en sms eller handler på Boozt i en skoletime.
”Lærere tillod massive forstyrrelser, for han har jo brug for en pause, eller noget med læringsstile. Der må lærerprofessionen også kigge indad,” lød det fra Stefan Hermann.
Og nu har vi så fået AI, og meningerne er igen delte. Gymnasielærere oplever såkaldt ’fagsorg’ over, at eleverne ikke lærer deres fag og faktisk heller ikke rigtig vil lære.
Den konstante mistanke om snyd skaber en kæmpe tillidskløft mellem lærere og elever. Og ingen mennesker evner længere at læse med samme koncentration og fordybelse, som de gjorde for 15 år siden.
Men der er også begejstring for AI. Som hjælpemiddel til elever med særlige behov, fx ordblinde, og som sparringspartner til at hjælpe med enkle opgaver inden for fx grammatik og regning. Og mange lærere bruger kunstig intelligens til at lave quiz’er og spil osv. til undervisningen.
Mennesket har altid udviklet hjælpemidler til at lette vores arbejdsbyrde, og for eksempel skulle en robot, der kan brygge en kop kaffe, når du trænger, og servere den, være lige på trapperne.
At anstrenge sig er en del af at lære
”Men jeg er bare ikke sikker på, det er det, jeg har brug for. Jeg er ikke sikker på, det er et onde at skulle tilberede sin mad. Og selvom vi i Danmark har en stærk reformpædagogisk tradition, så er det stadig en grundlæggende del af en læreproces at skulle overvinde sig selv, at skulle anstrenge sig lidt,” fremhævede Stefan Hermann og er heller ikke overbevist om, at det altid er en fordel, at al undervisning tilpasses den enkelte.
”Jeg er ikke sikker på, at det skaber en fælles korpus af viden – tilpasningen må kende sine grænser.”
Og selvom variation er sjovt, og gentagelser lugter af terperi og sort skole, så nytter det heller ikke at afskaffe gentagelser, påpegede Stefan Hermann i sit oplæg.
”Tænk på, hvor stor betydning gentagelser har for, at kundskaber lagrer sig.”
En del af den almene dannelse
Så frem for bare at se på AI som en trussel udefra, vi skal håndtere, opfordrede Stefan Hermann til, at vi også kigger indad.
I stedet for at gøre AI til årsagen til problemerne med fordybelse, skal vi også kigge på nogle af de andre mulige årsager. For eksempel alt det, der er proppet ind i skolen.
”I arbejdet med fagfornyelsen skal der tages nogle smertelige fravalg. For der er mere fordybelse i at lære fem ting i bund end at have sjasket sig igennem 100 ting,” lød det fra Stefan Hermann, der aldrig selv har forstået, hvorfor det ikke er lykkedes at få smidt svømning og færdselslære ud af skolen – ”det må forældrene sgu lære dem”.
”Det er ikke nok med ’digital dannelse’ – nu om dage har alt sin egen dannelse. Digital dannelse bør være en del af den almene dannelse,” mener Stefan Hermann.
Ny minister vil handle hurtigt over for AI, men erfaren skolemand advarer: ”Husk dannelsen”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.