Hvad skal de kommende skolebiblioteker omfatte? Bliver det et fysisk sted på alle skoler? Vil der være uddannede skolebibliotekarer til at vejlede elever og lærere? Bliver der afsat ekstra penge til indkøb af bøger?
Eller bliver det meste bare som før?
Alt det bliver vi forhåbentlig klogere på, når lovforslaget om at ændre navnet Pædagogisk Lærings Center (PLC) til skolebibliotek forventes at blive fremsat i starten af oktober. Et forslag, som samtidig ophæver bekendtgørelsen om PLC.
At dømme efter høringssvarene er mange interessenter bekymrede over lovforslaget. Det gælder blandt andet Landsforeningen Skole og Bøger, som på linje med flere andre ønsker, at det bliver skrevet ind i loven, at der skal være et fysisk skolebibliotek på alle skoler.
En gruppe, der kalder sig Vejledere og ressourcepersoner, er især bekymrede over, at kravet om, at der skal være vejlederkompetencer i PLC bortfalder.
De skriver, at “det bør stå klart, at alle skoler skal have en koordineret vejlednings- og udviklingsfunktion.”
Meget er ikke adresseret
Det er også noget af det, de drømmer om i Pædagogisk LæringsCenterForening (PLCF).
Udover at sende et høringssvar har foreningen de seneste mange måneder mødtes med både undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), ordførerne fra forligskredsen og aktører rundt om skolen, fortæller foreningens formand Runa Barbara Petersen.
Som udgangspunkt hilser foreningen ”intentionen bag navneændringen velkommen, da den kan bidrage til øget genkendelighed og tydelighed i skolernes kommunikation med elever, forældre og samarbejdspartnere.”
Men der er også mange ting, der ikke er adresseret, påpeger Runa Barbara Petersen.
”Lige nu bliver der skrevet bemærkninger til lovforslaget ud fra høringssvarene, og for os handler det om at påpege, hvor vi tænker, at det går i den forkerte retning og i det hele taget tilvejebringe den viden og praksiserfaring, der er er nødvendig for, at politikerne kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag,” siger hun.
Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at have fysiske skolebiblioteker. Spørgsmålet er, om vi som samfund har råd til at lade være
Runa Barbara Petersen Formand for Pædagogisk LæringsCenterForening, PLCF
Det handler også om respekten for faget
Det, de især har brugt krudt på, er den del, der handler om vejlederfunktionen. For selvom de mener, det er mindst lige så vigtigt, at der kommer fysiske skolebiblioteker på alle skoler, anser de det ikke for realistisk lige nu.
Heller ikke selvom politikerne har været både ”imødekommende, lydhøre og forstående og stillet gode, responderende spørgsmål,” som Runa Barbara Petersen siger.
”Så det er ikke, fordi de ikke forstår det, eller fordi de ikke er enige. Det er, fordi der er nogle andre interesser på spil. Og derfor lægger vi de fleste jetoner i, at skolebibliotekarfunktionen som minimum skal repræsenteres af en lærer, der er ansat på skolen og har en efteruddannelse som skolebibliotekar,” siger hun og forklarer videre:
”Der står ikke noget om, hvilken faglighed eller hvilke kompetencer der kræves for at varetage en funktion på skolebiblioteket, men det er afgørende for PLCF, at det er fagprofessionelle med en relevant didaktisk, pædagogisk og faglig efteruddannelse – ikke mindst med de nye fagplaner på vej. Mere præcist anbefaler vi, at det indskrives i loven, at opgaven varetages af ‘lærere ansat på skolen med kompetencer inden for didaktik, vejledning, læsning og undervisningsmidler’. Ellers er der frit lejde til at lade hvem som helst varetage opgaven,” siger hun og opsummerer:
“Så det handler også om respekten for vores fagprofession.”
Noget andet, der bekymrer PLCF, er, at skolens ledelse er fraværende i lovforslaget.
”Det er vigtigt, at ledelsen er med til at prioritere skolebiblioteket, læseindsatser og så videre. Men det forudsætter, at det bliver nævnt i loven. Jeg ved godt, at det er skrevet ind i folkeskoleloven, men det er ikke den, du har liggende ved siden af dig hele tiden. Det vil være den nye lov, man kigger på, og derfor er det vigtigt, at det også står der.”
Øger ulighed
Drømmen om fysiske skolebiblioteker på alle skoler lever videre i PLCF, understreger formanden:
”At vi ikke får dem i denne omgang, er ikke ensbetydende med, at jeg ruller om på den anden side og lægger mig ned. Det er bare en opfordring til, at vi gør endnu mere. For selvfølgelig skal vi på et tidspunkt have lovkravet indført igen,” siger hun og tilføjer:
”Når der står i lovforslaget, at skolebiblioteket har til formål at understøtte elevernes læsning i fysiske bøger, så undrer vi os over, at der hverken stilles krav om et fysisk skolebibliotek eller er afsat midler til at indkøbe bøgerne for. De ting hænger vel nødvendigvis sammen.”
For PLCF er det i virkeligheden nogle af folkeskolens grundværdier, der bliver rokket ved:
”Historisk set har vi altid drevet folkeskolen ud fra idealt om, at alle skal have lige adgang, og at vi skal mindske forskelle. Hvis vi vil blive ved med at følge det ideal, bør vi som samfund også være villige til at investere i de redskaber, der udligner forskelle. Og her er er skolebiblioteket et af de mest effektive – men også underprioriterede og oversete,” siger Runa Barbara Petersen med henvisning til for eksempel formuleringen om vejlederfunktionen.
”Det strider i øvrigt også imod noget af det, man vil med de nye fagplaner. Nemlig at mindske forskelle ved skoleskift,” tilføjer hun.
Hun er derfor særligt bekymret for de børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem. Det er dem, der bliver ramt, når skolebiblioteket bliver nedprioriteret eller lukket, pointerer hun.
”Det er børnene fra de hjem, hvor der ikke er bøger i reolerne eller forældrene ikke tager dem med i teatret. De bliver ramt, fordi skolebiblioteket faktisk er deres eneste adgang til litteratur og sproglig udvikling. Så spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at have fysiske skolebiblioteker. Spørgsmålet er, om vi har råd til som samfund at lade være. Vi har også en dannelsesopgave og en inklusionsopgave, som vi indirekte svigter ved ikke at prioritere det. Tingene hænger sammen. Skolebiblioteket er en del af skolens samlede undervisningstilbud.”
Den nye lov forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
Ny lov indfører næppe krav om flere fysiske skolebiblioteker: Men respekten skal tilbage, mener formand
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.