Ny litteraturdidaktik

Mit perspektiv i denne anmeldelse er folkeskolelærerens. Hvad kan en dansklærer i folkeskolen bruge denne bog til? I Fælles Mål er trinmålene kun den ramme, inden for hvilken læreren kan forme sin egen målsætning og skabe den undervisning, der passer bedst til hans klasse og fagpersonlighed.

Det er ikke nok, at dansklæreren i sin undervisning lever op til nogle formelagtigt formulerede trinmål. Han skal også følge med i de nye tendenser, der er i fagets udvikling på kunstnerisk niveau og på forskningsniveau. Fælles Mål 2009 er allerede forældet.

Denne antologi, som primært handler om litteraturdidaktik, kan give inspiration til en nødvendig nytænkning på en række områder. Forfatterne er undervisere og forskere på universiteter og professionshøjskoler. Antologien kan inspirere til en nødvendig præcision af, hvordan fagets hvorfor, hvad og hvordan kan formuleres i relation til undervisning i skønlitteratur, som på grund af den samfundsmæssige udvikling og multimediernes eksplosion er hårdt trængt.

Fagdidaktikken skal formuleres klart i forhold til almendidaktik. Der er en tendens til, at fagdidaktikken drukner i almendidaktiske modebølger, som til tider sætter dagsordenen for den faglige undervisnings udformning.

I bogen er der inspirerende afsnit om at læse litteratur og om nye tendenser i skønlitteraturen. Et opgør med den traditionelle måde at skrive om litteraturhistorie på i lærebøger for gymnasium og folkeskolen fører i en artikel til et forslag til en ny måde at arbejde med litteraturhistorien på, hvor elevernes kulturelle udgangspunkt, udsynet til andre landes kultur og litteratur og et globalt perspektiv tages i betragtning.

Flere afsnit handler desuden om nye udtryksformer i børnelitteraturen, digitaliseret og multimedial litteratur og nye fortælleformer i computerspil. Disse nye udtryksformer råber på nye analysemetoder og en ændret fagdidaktik.

Endelig beskrives problemer med transformation af viden fra basisfag til undervisningen, blandt andet i forbindelse med det skrøbelige og svært definerbare genrebegreb, kernen i mange mantraer, der i dag lover fremgang i folkeskolens danskundervisning.

Bogen kommer vidt omkring og belyser forskellige perspektiver, blandt andet et originalt afsnit om vreden som drivkraft i litteraturen. Men den burde i højere grad være svejset sammen til et hele. Der bødes på den spinkle sammenhæng ved, at de to redaktører efter hver artikel leverer forbilledlige overblik over afsnittenes indhold og beskriver pædagogiske konsekvenser, perspektiveringer og forslag til opgaver. Svagest står forslagene til danskundervisningens hvordan på folkeskoleniveau.

Antologien er inspirerende læsning for dansklærere, som ønsker at holde sig opdateret om nye tendenser i danskfaget og ikke er bange for at skulle op på tæerne for at tilegne sig ideer fra ny forskning.