Ny lederuddannelse er rettet mod praksis i folkeskolen

Skoleledelse er en kompleks opgave. Skoleledere har et stort ansvar. Og jobbet er ikke sammenligneligt med andre lederopgaver i det offentlige.

Sådan det lyder det fra formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal. Og netop derfor har han længe kæmpet for at oprettet en lederuddannelse målrettet til skoleledere. Sammen med repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Uddannelsesforskningsministeriet og KL har Claus Hjortdal arbejdet for at finde frem til en lederuddannelse, der kan gøre kvalificere skoleledernes arbejde med at løse folkeskolens udfordringer. Nu er det lykkes.

Efter sommerferien kan skoleledere begynde på grundmodulerne til en ny diplomuddannelse i ledelse. Til foråret 2019 begynder så de første ledere på de moduler af uddannelsen, som henvender sig specifikt til skoleledere.

"Det nye og noget af det vigtigste er, at alle fagene på modulerne tager afsæt i praksis frem for at være meget teoretiske. Så de opgaver og afrapporteringer, der skal være på uddannelsen, skal tage afsæt i det den enkelte skoleleder skal ud og lede. Hidtil har uddannelsen været båret af teori", siger Claus Hjortdal og tilføjer: "Man skal altså praktisere det, man har lært, og det skulle gerne give en refleksion hos den enkelte og rent praktisk en forandring i den måde, man agerer på som leder".

En af de ting i jobbet som skoleleder, der er anderledes end andre lederjob i kommunerne, er at arbejdet med elever, lærere og forældre er båret af tillid og konsensus.

"Skolelederne skal lede det, man bliver enige om i fællesskab", siger Claus Hjortdal.

Han understreger at der ikke findes facitlister i at undervise.

"Du må tage udgangspunkt i eleverne, materialerne og lærerne og forældrene, og hvad der ellers sker undervejs. Der skal man kunne lede og samtidig angive en retning", siger skoleledernes formand.

Bondo om ny skolelederuddannelse: "Den rigtige vej at gå"

Det personlige lederskab

Claus Hjortdal fremhæver, at skolelederne reelt leder en slags fremskudt forvaltningsenhed, de har relativt vide beføjelser og kan i forhold til en enkelt elev træffe afgørelser, der ikke kan ankes til den kommunale forvaltning.

Claus Hjortdal mener, at især udvidelsen og styrkelsen af de personlige ledelseskompetencer i den nye uddannelse bliver et stor plus.

Sidste år udgav parterne omkring skolelederuddannelsen sammen en rapport om grunduddannelse af skoleledere. Her blev peget på en række ting, som skoleledere skal kunne.

"Forandringsledelse er et af de vigtige områder, som skolelederne skal være dygtige til", siger Claus Hjortdal, men udvalget peger også på visionsudvikling, kommunikation og evnen til at udøve motiverende og engagerende personaleledelse.

Få eksterne skoleledere

Der findes kun få skoleledere i Danmark, som ikke har en lærerbaggrund. Claus Hjortdal mener, at skoleledere også fremover primært vil være læreruddannet eller have en anden pædagogisk uddannelse.

"At være skoleleder kræver, at du ved, hvad der foregår i maskinrummet. Det handler om at kunne forstå børn og deres forældre og forklare, hvad skolen går ud på - og ikke blot være en generalist, der mest taler om strategi. Vi har ansvaret for undervisningen. Det står i loven", siger Claus Hjortdal og tilføjer, at mange skoler i dag er så store, at det er en meget kompleks opgave at lede dem.

"Men selvfølgelig kan andre end lærere tage en skolelederuddannelse. Men dem, der kommer udefra holder ofte ikke længe. De lærere, der bliver skoleleder forbliver til gengæld skoleledere, viser vores erfaringer- eller de går ud og bliver konsulenter", siger Claus Hjortdal.