Da Lena Smith Boysen blev uddannet som lærer for 14 år siden, drog hun til England og blev lærer på en meget stor engelsk skole uden for Newcastle, Marden High School – en sekssporet skole med 900 elever.
"Det var spændende. Jeg kom lige fra seminariet og havde ikke rigtig været ude, kun været cykelvikar og den slags, siger hun.
Hun havde besluttet sig for at eleverne bare skulle kalde hende ved fornavn og introducerede sig som Lena. Her stødte hun ind i den lidt mere uniformerede engelske skolekultur.
"Det ville de slet ikke. Det var et helt andet skolesystem, og jeg kom til at hedde Miss Smith", siger Lena Smith Boysen.
"Det, jeg oplevede, var at der var rigtig mange engagerede og professionelle lærere. De brændte for deres fag. De ville virkelig deres fag, siger Lena Smith Boysen. De fleste lærere underviste kun i ét fag. Hun vil klart anbefale kolleger at rejse ud.
"Det gav mig virkelig et boost, og hvor kunne jeg godt tænke mig at komme ud igen", siger den nye læringskonsulent.
Men det bliver ikke lige nu, for nu er hun glad for det nye job.
Sproglærerforeningen: Alt for kort tid – men ellers OK til Fælles Mål i Engelsk
"Studerede til læringskonsulent"
Efter at Lena Smith Boysen vendte tilbage til Danmark i starten af 00'erne fik hun job som lærer i først Aarhus og bagefter i Jelling, og nu har hun læst videre til Læringskonsulent – populært sagt.
"Jeg har brugt min fritid de seneste 3 år på at læse PD, og så fik jeg tilbudt at undervise lærerstuderende i Jelling i engelsk. Det var godt for mig at få input fra de studerende, og samtidig kunne jeg mærke, at jeg kunne bruge min teori fra efteruddannelsen og kombinere det med min praksiserfaring. Da jeg læste genopslaget, hvor Undervisningsministeriet søgte en fagkonsulent, tænkte jeg: Det er lige mig, siger Lena Smith Boysen, der startede i jobbet i oktober i fjor.
"Det er især vekselvirkningen mellem teori og praksis, der tiltaler mig. Når man skal rådgive og vejlede andre, er det vigtigt at man selv har prøvet det", siger læringskonsulenten.
"Den faglige udvikling, som jeg har oplevet i forbindelse med min PD, gav mig lyst til at søge stillingen som læringskonsulent (tidligere hed det fagkonsulent, red.) Den vekselvirkning, der ligger i at have tilknytning til praksis samtidig med at være med til at videreudvikle og kvalitetssikre faget, er ideel for mig. Jeg brænder for at undervise i engelsk, og som fagkonsulent skal jeg være med til at understøtte praksis i engelskfaget rundt på landets skoler og sikre en god implementering af blandt andet de initiativer, der ligger i folkeskolereformen. Samtidig skal jeg være inspirator og samarbejde i netværk med blandt andre fagkonsulenterne i engelsk på ungdomsuddannelserne, sprogkonsulenterne og Sproglærerforeningen", fortæller Lena Smith Boysen.
A little more conversation, please!
Udviklingsprojekt for vejledere
"I flere af mine PD-opgaver har omdrejningspunktet været 'English as a classroom language' og de fordele og udfordringer, der er forbundet med at tale engelsk hele tiden. I min hverdag som engelskvejleder på Bredagerskolen er netop anvendelsen af sproget i fokus hos mig. Det er vigtigt, at vi som sproglærere bevidstgør eleverne om, at man bruger engelsk for at lære det", fortæller Lena Smith Boysen.
Hun fortæller, at begrebet intersprog i den sammenhæng er yderst relevant.
Lene Smith Boysens PD-afgangsprojekt var et udviklingsprojekt om, hvordan man som engelskvejleder kan udvikle faget engelsk, opnå et højt fagligt niveau for elevernes læringsudbytte og samtidig have fokus på den faglige progression.
"Min konklusion var, at når vi lever i et samfund under stadig forandring, må praksis løbende reflekteres i nye almen- og fagdidaktiske udfordringer. En engelsklærer, der er dygtig til at tale engelsk, er ikke nok. Det kræver viden om fagdidaktiske kompetencer, og derfor skal skolelederne prioritere, at undervisningen varetages af lærere med de rette kompetencer. Det er ligeledes væsentligt, at skolerne sikrer en god organisering fx via fagteam og en ressourceperson, der understøtter et stærkt fokus på faget", mener hun.
Nye Fælles Mål og målstyret undervisning
Et af de væsentligste initiativer i folkeskolereformen i forhold til at sikre, at eleverne bliver så dygtige, de kan i engelsk, er de nye forenklede Fælles Mål. Evalueringer har vist, at lærere har svært ved at konkretisere trinmålene til mål for de enkelte klassetrin.
"Der indføres nu kompetencemål på de klassetrin, hvor der er eksisterende trinmål. Derudover bliver der i de forenklede Fælles Mål opstillet underbyggende viden- og færdighedsmål i faser, der svarer til det antal af klassetrin, som trinmålet dækker over. Disse faser er ikke knyttet til bestemte klassetrin. Jeg tror bestemt, at det vil styrke lærernes fokus på progressionen i engelskundervisningen", siger Lena Smith Boysen.
Arbejdet med målstyret undervisning kender hun fra sit arbejde på Bredagerskolen, hvor lærerne i flere år har arbejdet med mål for elevernes læring.
"Det har været en længere udviklingsproces, hvor vi i fagteam udarbejdede en faglig progressions læseplan. Vores mål var baseret på vores egen omsætning af Fælles Mål, og de blev netop opstillet som konkrete mål for elevernes læring".
I hendes team bruger de målene for de enkelte elever i den daglige undervisning. De bruges til evaluering af elevernes læring og er meget brugbare i elevplansarbejdet fortæller Lena Smith Boysen.
"Samtidig har vi som en del af Vejle Kommune deltaget i et pilotprojekt i forbindelse med udviklingen af en digital læringsplatform. Det har betydet, at både lærere og elever i mit team er blevet skarpere på de individuelle læringsmål, så de forskellige aktiviteter bliver meningsfulde for eleverne", siger hun.
"Den snak, vi har haft i de enkelte fagteam, har været interessant og uvurderlig, fordi vi har fået italesat vores praksis og fået afklaret forventninger til, hvad eleverne skal lære på de enkelte klassetrin. Udbyttet har været et konkret målstyringsredskab, der bruges som et didaktisk planlægningsværktøjm, forklarer hun.
De forenklede Fælles Mål, der kommer til august, er netop lavet med henblik på, at de bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen. Det er tidligere fagkonsulent Rita Mogensen, der er formand for arbejdsgruppen.
Engelsk i hele skoleforløbet
Når der fra næste skoleår skal være engelsk i hele skoleforløbet giver det mulighed for at give faget et fagligt løft.
"Undersøgelser fra blandt andet Europarådet viser, at jo tidligere elever tilegner sig sit første fremmedsprog, jo bedre mulighed har de for at tilegne sig endnu flere fremmedsprog i grundskolen. Det hænger godt sammen med, at 2. fremmedsprog nu indføres i 5. klasse og med muligheden for et 3. fremmedsprog fra 7. klasse. At der samtidig sker en forøgelse af engelskfagets samlede timetal, vurderer jeg som positivt. Det tager tid at lære et fremmedsprog, og tidlig sprogstart gør det ikke alene", siger Lena Smith Boysen.
"Undervisningen i de yngste klasser skal være præget af det sprogsyn og den pædagogik, der har været tilgangen til den begynderundervisning, der allerede har fundet sted rundt omkring på de danske skoler, hvor engelsk er et kreativt og ikke et bogligt fag. Jeg er enig med lærebogsforfatter Nete Cleeman, der siger, at der skal produceres sprog og oplevelser", siger hun.
"Undervisningen skal bygges på leg og mundtlighed. I indeværende skoleår er vi på min skole begyndt med engelskundervisning i vores aldersintegrerede indskolingsafdeling. Udgangspunktet har været Stephen Krashens teori om comprehensible input, og jeg har vejledt mine kollegaer i at bruge engelsk som classroom language. Det er i begynderundervisningen vigtigt, at eleverne arbejder ud fra en kontekst og knytter sprog og handling sammen. Vi skal skabe et trygt, glad og aktivt undervisningsmiljø, hvor eleverne tør være 'risktakers'. Da mine egne børn lige er startet med engelsk, har jeg rig mulighed for selv at afprøve the Total Physical Response, hvor sprog og handling kædes samme", siger hun.
Hun fremhæver, at erfaringer fra Norge med begynderundervisningen i engelsk viser, hvor vigtigt det er, at eleverne også på dette trin har brug for gode sproglige rollemodeller.
"Med den pulje, der er afsat til kompetenceløft af lærerne, og muligheden for at vælge engelsk som første linjefag på læreruddannelsen, ser jeg gode betingelser for at sikre et højt fagligt niveau i engelskundervisningen i hele skoleforløbet", siger Lena Smith Boysen.
Lingua franca og fagets status
Engelskfaget har i dag status som såvel selvstændigt fag og som kulturteknik. Det bruges som lingua franca globalt set og netop globaliseringsperspektivet er et stærkt incitament til at fastslå engelskfagets status som kulturteknik, idet det globale allerede er en del af børns opvækst. Man kan godt sige, at engelsk som lingua franca er blevet et online verdenssprog for børn og unge. Eleverne kan se, hvor vigtigt det er at kunne kommunikere på engelsk, og engelsklærere er privilegerede, idet langt de fleste elever har motivationen til at lære sproget qua denne udvikling af fagets status.
"Jeg vil i den forbindelse gerne understrege vigtigheden af, at vi som engelsklærere bliver bevidste om at opprioritere elevernes interkulturelle kompetence. Der findes i dag mange måder at sikre, at kultur- og samfundsforhold bliver draget ind i undervisningen. Selv har jeg flere gange været med klasser på udveksling til Tyskland, hvor engelsk netop blev brugt som lingua franca".
Hun undertreger, at den interkulturelle kompetence, eleverne udvikler i løbet af en uge, ikke kan opnås i engelskundervisningen. Det interkulturelle arbejde er ikke ensbetydende med, at de skal en tur til udlandet, der findes mange andre netværk som fx eTwinning. I de yngre klasser har Lena Smith Boysen selv haft succes med "The monster exchange."
Prøver på nettet
Noget af det, der også optager læringskonsulenten er de første forsøg med skriftlig fremstilling med adgang til internettet. "Det er et interessant udviklingsprojekt, som handler om at kunne udnytte de mange muligheder internettet giver samtidig med, at eleverne stadig er til prøve i skriftlig fremstilling. Eleverne udtrykker begejstring for at have muligheden for internetadgang, og da prøvesituationen skal afspejle hverdagen, ser jeg disse prøver som en naturlig forlængelse af den digitale undervisning, der allerede nu foregår i engelsktimerne rundt omkring i landet.
Det hænger ligeledes sammen med, at der i de nye forenklede Fælles Mål skal formuleres mål for elevernes it-kompetencer i alle fag. Det bliver spændende at følge arbejdet, siger læringskonsulenten.
Ny læringskonsulent startede karrieren i Newcastle
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.