Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny lærer: Det sværeste er langtidsplanlægningen

Kresten Dahlmand Hansen er rigtig glad for sit nye job som lærer på Klostermarksskolen i Roskilde. Men han synes, han bruger meget tid på at holde møder, og planlægningen bliver fra dag til dag. Han glæder sig til at få bedre overblik hen ad vejen.

For Kresten har det sværeste været at overskue fagene på længere sigt

Foto: Klaus Holsting
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
29. september 2009, kl. 10:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er gået rigtig godt og jeg er rigtig glad for mit job. Nogle af de ting, jeg havde frygtet - som fx konflikter, hvor det hele kører op i en spids, det har jeg slet ikke oplevet endnu", fortæller han.

Læs meget mere om overgangen fra læreruddannelse til den første tid som lærer på folkeskolen.dk/nylærer

DaFolkeskolentalte med Kresten i august, før han startede, var det, han frygtede mest, om han kunne bevare overblikket.

"Det med overblikket har holdt fuldstændig stik. Møder kommer bag på mig, og jeg forbereder fra dag til dag. Man kan godt lave en plan, men der er hele tiden noget, der bliver ændret - kurser, at eleverne skal se skuespil - alt muligt, som gør, at planen skrider. Og jeg har ikke rutinen".

Langtidsplanlægningen volder problemer.

"Jeg synes det er rigtig svært at få lavet en overordnet plan helt frem til jul i hvert fag. Og fordi jeg ikke har det, så står jeg hver søndag og skal starte helt fra bunden. Det koster meget tid og energi i dagligdagen, og jeg bruger en masse dårlig tid, tror jeg".

Kresten inddeler sin spørgsmål i ting, man ikke kan vide, ting, man kunne vide, men som er ok, man ikke ved og endelig ting, man burde have haft styr på.

"I den sidste kategori ligger langtidsplanlægning. Jeg synes, at jeg burde kunne gøre det selv, og derfor er det svært at bede om hjælp til. Man vil jo også gerne opretholde en facade af, at man har styr på tingene".

Kresten fortæller også, at han ofte bliver kritisk, når han sidder med undervisningssystemerne, og så forsøger han at lave noget bedre selv, og det tager tid.

Afhængig af andre

Man bliver indkaldt til rigtig mange møder, synes Kresten Dahlmand Hansen, og som ny er det svært at vide, hvilke man skal komme til, og hvilke man kan blive væk fra. Han er også lidt forundret over, hvor afhængig man er af de andre lærere.

"Den indbyrdes koordinationer meget større, end jeg havde regnet med. Jeg troede, at man kørte mere selv. Men virkeligheden er, at man dårligt kan slå en skid, uden at det påvirker andre. Hvis jeg skal på ekskursion, tager jeg jo andres timer, og hvis jeg skal være gårdvagt, så må jeg kopiere i timen inden".

Der har været mange positive oplevelser, og selv om Kresten er træt hver dag, når han kommer hjem, så har kan ikke været ked af det og ikke følt, at han ikke slår til. Det hele har mere end levet op til forventningerne.

"Den bedste oplevelse var en biologiekskursion. Vi var ude ved et vandløb. Og fordi vi havde arbejdet med det inden, kunne jeg mærke at jeg havde rigtig styr på, hvad de vidste i forvejen. De kunne jo sagtens have syntes, at det var super klamt. Men de var vildt engagerede, og alt det man håbede på skete bare".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny lærer: Det sværeste er langtidsplanlægningen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS