Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Kommunerne

Ny KL-formand: "Han har forståelse for udfordringer med lærernes arbejdsvilkår”

Den nye KL-formand har vist forståelse for lærerne som Odense-borgmester, fortæller formand for lærerne i Odense. Hun håber, at han vil fortsætte det fokus i rollen som formand for KL.

Foto: Odense Kommune
Amanda Frisk
Amanda Frisk Freelancejournalist
Start debatten
13. marts 2026, kl. 08:01
Start debatten

I dag tiltræder Peter Rahbæk Juel (A) som ny formand for Kommunernes Landsforening (KL). Han bytter rolle med Martin Damm (V), der overtager hans næstformandspost.

Det sker som led i, at KL har valgt sin bestyrelse for den nye valgperiode fremmod næste kommunalvalg.

Peter Rahbæk Juel er til daglig borgmester i Odense, og her har han et godt samarbejde med Odense Lærerforening, fortæller formand Charlotte Holm.

“Han har en forståelse for og god tilgang til de udfordringer, vi står i i forhold til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, med at rekruttere og fastholde lærere. Jeg håber, at det kan smitte af på det arbejde, han får som formand. Det er der rigtig meget brug for,” siger hun.

Holdt borgermøder om skoleområdet

Peter Rahbæk Juel har blandt andet taget initiativ til at samle en kreds af aktører i og omkring skolen, blandt andet Odense Lærerforening, til at blive klogere på de centrale udfordringer, der presser folkeskolen. 

Derudover har han gennemført borgermøder på fire af Odenses folkeskoler, hvor over 500 forældre, lærere, skoleledere, pædagoger og elever har deltaget, fortæller den lokale lærerformand.

“Jeg synes, det er stærkt, at han stiller sig op og møder både forældre, elever og lærere. Så han har vist velvilje, og han ser problematikkerne på skoleområdet," siger Charlotte Holm.

Møderne og kredssamarbejdet har ført til en erklæring kaldet Juni-erklæringen, lavet af kredsen af skoleaktører og borgmesteren, som har sat en række langsigtede principper og idealer for udviklingen af kommunens folkeskoler. 

“Peter Rahbæk Juel har haft et fokus på rekruttering og fastholdelse i skolen, og det var jeg meget glad for, fordi der har manglet opmærksomhed på det fra arbejdsgiver side,” siger han.

Genvalg til kommunernes topforhandler

Der er genvalg til kommunernes mangeårige chefforhandler ved overenskomstforhandlinger på det kommunale område Michael Ziegler (C). Han fortsætter dermed som formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg. En post, han har haft siden 2009.

Der er også genvalg til den socialdemokratiske Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen til posten som formand for børne- og undervisningsudvalget. En post har hun haft siden 2024.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny KL-formand: "Han har forståelse for udfordringer med lærernes arbejdsvilkår”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS