Når børn starter i børnehaveklassen drikker lidt over halvdelen af dem skolemælk. I femte klasse er tallet hver femte. Og i niende klasse er der i gennemsnit én mælkedrikkende elev per klasse. Det viser helt nye undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet.
"Det er ikke moderne at sidde med en kvart liter letmælk foran sig. Skolemælk bliver betragtet som en barnedrik af eleverne, og børnene stopper derfor med at drikke den," fortæller Lars Witt, fra Mejeriernes Skolemælksordning til Fødevarer og Landbrugs nyhedsbrev Food & Culture.
DTU Fødevareinstituttet lavede også en undersøgelse i 2004. Den viser, at når danske børn skal rangordne foretrækker aldersgruppen 4-6 år at drikke mælk og derefter postevand til deres frokost. For gruppen 15- 18 år er mælk nummer seks på listen overgået af blandt andet juice, saft og sodavand.
Svært at flytte unges mælkeholdning
Mejeriernes Skolemælksordning har iværksat en kampagne med skolebørns forbilleder som X Factor-sangeren Basim, fodboldspilleren Simon Kjær og musikgruppen Infernal. Den går under navnet "Kendte mælkeskæg".
"Vi håber, at kampagnen kan generere noget interesse omkring skolemælk og gøre det acceptabelt blandt børn at drikke mælk. Men vores kampagne-budget er for magert til, at vi ligefrem kan gøre mælken sej, for vores erfaringer sig, at det vil koste mange penge at flytte den danske ungdoms holdning til mælk radikalt".
Skal skolebørn drikke mælk? Eller er det bedre, at de bare får vand fra hanen i løbet af dagen? Skriv din mening.
Ny kampagne skal få børn til at drikke mere mælk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.