Ny historieundervisning og kampen om markedsandele

Konkurrencen om at komme først på markedet hæmmer udgivelsen af nye undervisningsmaterialer

Udviklingen af elevernes historiebevidsthed står centralt i den nye historieundervisning. Dette markeres blandt andet i CKF (Centrale Kundskaber og Færdigheder) med denne formulering: 'Indholdet organiseres i emner/temaer og problemstillinger. De udvælges på en sådan måde, at arbejdet bliver vedkommende og perspektiverende for eleverne. For at udvikle elevernes historiebevidsthed skal indholdet knyttes til elevernes virkelighedsopfattelse og livsforståelse i nutiden'.

Når dertil føjes, at den absolutte kronologi (Vi begynder i stenalderen) er forladt til fordel for en relativ konologi, at historie i 9. klasse er gledet ud, og at historie i 3.-5. klasse nu 'står alene' på grund af indførelsen af det nye fag natur-teknik, må den logiske konsekvens være en radikal nytænkning i undervisningen og i fremstillingen af materialer.

Det er derfor interessant at se nærmere på det materiale, som et af vore største forlag inden for undervisningsbranchen har udsendt under den forjættende titel 'Ny historie i sjette', for hvad er forklaringen på, at resultatet trods titlen alligevel er blevet så skuffende?

Hovedforklaringen må være, at man ikke har givet sig tid til at udvikle et nyt system, men i stedet har givet et allerede eksisterende system en hård opvridning. Det betyder, at materialet på bedste vis fortsat er i overensstemmelse med den gamle læseplan. Man begynder i de ældste tider og vandrer så trøstigt op gennem historien. Da 9. klasse ikke længere er aktuel, må man formode, at indholdet komprimeres nedad i systemet. I bogen for 6. klasse optræder nemlig stof, der tidligere var anbragt i materialet for 7. klasse.

For nylig kom direktøren for det forlag, der står bag denne udgivelse, over for en samlet skare af anmeldere i Folkeskolen med den ikke overraskende oplysning, at udgivervirksomhed også er business.

Det er selvfølgelig klart nok - og udviklingen af nye materialer er uhyre tids- og omkostningskrævende - og konkurrencen er benhård - og når nu et system er indarbejdet, og markedsandelen i det mindste skal fastholdes - og skolerne har begrænsede midler på materialekontoen, ja så gælder det naturligvis om at komme først på banen.

Det er såre forståeligt, men det kan folkeskolen ikke være tjent med.

Ud over at begrunde udgivelsen med den nye læseplan udtaler forlaget også, at 'Ny forskning på en række områder - specielt inden for arkæologien - har medført, at en række afsnit er opdaterede'.

Ak, ja - hastværk er lastværk, for hvis man havde givet sig bedre tid til opdateringen, kunne en lang række fejl i netop de arkæologiske afsnit formodentlig have været undgået. Her skal kun anføres et par eksempler:

Forestillingen om, at der i jægerstenalderen levede to slags folk - skovfolket og kystfolket, er for længst opgivet.

Ertebølletidens mennesker kunne ikke koge grød af vilde kornarter, for der voksede ikke vilde kornarter i Europa.

På et kort vises udbredelsen af storstensgrave i Europa. For Danmarks vedkommende er de alle anbragt i Jylland - det er klart misvisende.

Hjortespringbåden er ikke fra bronzealderen, men fra jernalderen.

Det er udokumenteret, at Frøj skulle være den vigtigste gud i jernalderen. Det har snarere været Odin.

Og så endelig en bemærkning, der ikke specielt har noget med arkæologi at gøre. Det er i de senere års materialer i historie blevet den helt store dille at illustrere fortidens begivenheder med billeder i nationalromantisk stil fra forrige århundrede. Disse billeder er udmærkede kilder til belysning af 1800-tallets tænkning, men så lad dem dog blive i det århundrede.

Forfatteren til materialet, Nils Aage Jensen har tidligere præsteret fremragende ting. Desværre ser det ud til, at businesstænkningen denne gang har fået overtaget, selv om det må medgives, at 'Grundbogen er fuldstændig nyillustreret og trykt i fire farver med stokastisk raster for at opnå den højeste billedkvalitet'.