Mobning handler om at mennesker bliver udstødt af et fællesskab af "deres egne" - klassekammerater, kolleger, holdkammerater eller andre i en gruppe, man har et fællesskab med. Arbejdet med at forebygge mobning og oplyse om mobning har Helle Rabøl Hansen beskæftiget sig med i 20 år, og nu har hun skrevet en lille bog på 70 sider med titlen "Mobning" på Aarhus Universitetsforlag. Bogen er nummer 9 i serien Pædagogisk rækkevidde.
"Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærerne se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning", står der på bagsiden af den lille bog. Det er et af hovedbudskaberne.
Anmeldelse: Sprog styrer handling - også hvad angår mobning
I bogen beskriver Helle Rabøl Hansen fællesskabets opgave mod mobning. Hun giver et tilbageblik på de 20 års arbejde med mobning, mobningens historie og hvor eksperterne har taget fejl undervejs. Hun forklarer, hvorfor det er vigtigt at skelne mellem hvad en person bliver mobbet med og hvorfor der mobbes.
Hvad man bliver mobbet med
I bogens indledning står hun på bunkermuseet ved Klitmøller og læser om en ung tysk soldat, der tog sit eget liv i bunkeren, da han var 17 år. Ved fotografiet af Friedrich står, at han blev mobbet groft, fordi han bar briller og var spinkel. Han lignede ikke idealet for en tysk soldat.
Men nej, skriver Helle Rabøl Hansen og tillader sig at omtolke: Fredrich blev ikke mobbet, fordi han var lille og bar briller, men det blev måske det oplagte at mobbe ham med. "En lille omformulering af sætningen med en stor forandring i forståelserne af, hvad der ligger bag", skriver hun.
Samfundets fokus har ofte været rettet mod fejl og mangler hos en person, der kunne betyde at vedkommende blev mobbet. Men det handler ikke om ofret eller udøveren af mobning - det handler om et fællesskab, hvor mobning åbenbart kan finde sted. Hvor Fredrich har tabt kampen om pladsen i et mobbende hierarki. Men i nogle fællesskaber finder mobning ikke sted. Heller ikke selv om en soldat er lille og har briller. Derfor er det vigtigt at skabe den slags fællesskaber, hvor der er plads til alle, og i skolen ligger den opgave hos de voksne.
Når den kønne elev mobbes
Et andet hovedbudskab i bogen er, at vi alle skal øve os i ikke at konkludere, at man skal udstråle noget grimt for at blive mobbet. Et afsnit hedder "handsome disease" og er noget, som Helle Rabøl Hansen tidligere har nævnt i sine foredrag, men ikke skrevet om tidligere.
"Man bliver ikke mobbet, fordi man er tyk eller lille. Man kan blive mobbet med det. Vi undrer os ofte, hvis det er den i omgivelsernes øjne smukke pige, der bliver offer. Men det kan også blive brugt imod hende, at hun ser godt ud. Det bliver til: "hun tror, hun er noget". Her møder ofret både udstødelsen og så omgivelsernes forbavselse og på den måde bliver hun udsat for et dobbeltpres", forklarer Helle Rabøl Hansen til folkeskolen.dk
"I en truet social sammenhæng kan alt blive begrundelse for mobning. I et mobbende fællesskab kan alt designes, så det bliver en konstrueret årsag til mobning. Derfor er det så vigtigt, at vores definition på mobning er analytisk og ikke beskrivende. Det handler netop ikke om hårfarve, væremåde eller eventuelt handicap, så vi skal øve os i ikke at lave den kobling", understreger hun.
En tur gennem historien
Helle Rabøl Hansen beskriver sit arbejde som et mærkeligt jubilæum - at arbejde 20 år med mobning. Hun blev ansat i 1998 som fuldmægtig i Børnerådet, der netop gik i gang med en kampagne for at forebygge mobning. Hun er uddannet jurist og i dag arbejder hun som selvstændig forsker indenfor området.
Derfor er bogen også blevet mobningens historie. Også om hvor det gik galt i det komplekse område som arbejdet med mobning er. Om mobbere beskrevet som onde individer tidligere og de mange forskellige definitioner gennem tiden.
"Jeg har nydt at skrive bogen, fordi jeg har kunnet skrive frit fra leveren. Det er netop ikke en forskningsartikel. Målgruppen er lærere, og jeg har hele vejen haft et par lærere til at læse med og være djævlens advokater. Det er ikke en fagtekst og ikke et indlæg i den videnskabelige verden. Det handler mere om, at læreren ser sin rolle i arbejdet mod mobning", siger Helle Rabøl Hansen.
Der er et afsnit om fællesskabende didaktikker - en ambition om at komme væk fra forestillingen om onde børn og mobbeofre med bestemte "mangler". Og der er forslag til at man i trygge omgivelser kan arbejde med spørgsmålene: hvad er en god skolekammerat for mig? Hvilken skolekammerat vil jeg selv gerne være? Eller for lærernes vedkommende: Hvordan kan jeg hjælpe eleverne med at handle som tolerante skolekammerater? Hvilken relation vil jeg gerne selv have til mine elever?
Anmeldelse: Sprog styrer handling - også hvad angår mobning
Ny gratis bog: Mobning er de voksnes ansvar
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.