Den danske folkeskole mangler uddannede lærere, og skal flere seniorer være en del af løsningen på dét problem, så skal skoler og kommuner i den grad kigge på mere fleksibilitet i arbejdslivet for lærerne.
For netop en større fleksibilitet i form af nedsat arbejdstid, flere seniordage og mere fleksible rammer i arbejdslivet kan give flere lærere lyst til at vælge at fortsætte med at arbejde – i stedet for at gå på pension.
Det viser en dugfrisk rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
”Det er stort potentiale i forhold til at kigge på fleksibilitet, hvis man vil have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. For nedsat tid, muligheden for hjemmearbejde, flere seniordage og en bedre tilrettelagt arbejdstid betyder rigtig meget for mange”, fortæller Lars L. Andersen, professor i Sundt Arbejdsliv på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
På tværs af faggrupper svarer 50 procent af respondenterne i rapporten, at de ville arbejde længere, hvis de havde mulighed for at gå ned i tid.
For lærere specifikt er tallet 48 procent.
Ønskescenariet for alle faggrupper er nedsat tid ved 65 år og en ugentlig arbejdstid på 21 timer. Lærerne ønsker i gennemsnit en nedsat arbejdstid til 19 timer ugentligt ved 66 år.
Potentialet er stort
Rapporten er en del af det større forskningsprojekt Seniorarbejdsliv, som siden 2018 har kigget på både barrierer og muligheder for seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved at kigge på både balancen mellem arbejde og fritid, økonomi og det gode arbejdsliv.
Under titlen ”Fleksibilitet i seniorarbejdslivet” zoomer forskerne denne gang ind på netop balancen mellem arbejde og fritid. Rapporten bygger på svar fra i alt 14.674 lønmodtagere over 50 år – 202 af dem er grundskolelærere.
”Vores forskning viser, at alle de her muligheder for fleksibilitet har potentiale til både at forbedre seniorlærernes nuværende arbejdsvilkår samt bidrage til, at flere kan holde til og får lyst til at blive længere på deres arbejde”, siger Lars L. Andersen, der også er projektleder på Seniorarbejdsliv.
Meget at vinde
Ud over nedsat tid er området for mere fleksible rammer helt essentielt, hvis flere seniorer skal få lyst til at blive.
Så de meget stringente rammer i kølvandet på Lov409 med krav om fuld tilstedeværelse på skolerne, var den helt forkerte vej at gå.
”Mange af seniorlærerne giver udtryk for, at de gerne vil arbejde til en højere alder, hvis de får nedsat tid og en større fleksibilitet i dagligdagen, for her boner lærerne ud i forhold til de andre faggrupper”, fortæller Lars L. Andersen.
Hvor 30 procent af alle på tværs af faggrupper ville arbejde til en højere alder, hvis arbejdstiden blev bedre tilrettelagt i forhold til egne behov, så gælder det for 39 procent af lærerne.
”Det at arbejde hjemmefra koster ikke noget ekstra, hvis man stadig er i stand til at udføre sit arbejde godt. Så er det win-win for alle parter, da man får mere tilfredse medarbejdere”, siger Lars L. Andersen.
Flere seniordage efterspørges
En anden effektiv gulerod for at udskyde tilbagetrækningsalderen er seniordage og seniorfridage.
Her svarer 44 procent af alle lønmodtagerne, at flere seniordage og seniorfridage kunne få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. For lærerne er det 45 procent.
”Seniordage er overenskomstbetinget, så det er vanskeligt at rykke på for den enkelte skole og kommune”, konstaterer Lars L. Andersen.
Man arbejder længere
I takt med at pensionsalderen stiger, stiger beskæftigelsessekvensen naturligt også. Ifølge rapporten er beskæftigelsesfrekvensen for 65-69-årige steget fra 18,2 procent i 2008 til 25,8 procent i 2020. Derudover er antallet af lønmodtagere på 67 år og derover steget fra 31.901 i 2008 til 76.409 i 2022.
Lærernes Pension ser også en stigning i tilbagetrækningsalderen, som i dag ligger på 66,2 år.
Hos Danmarks Lærerforening har man dags dato 6.420 aktive medlemmer på 60 år eller derover. 567 af dem er 67 år eller mere.
Det psykiske arbejdsmiljø
Folkeskolen skrev i maj sidste år også om projekt Seniorarbejdsliv – dengang lavet ud fra besvarelser foretaget i 2020. Den nye rapport baserer sig på besvarelser for 2022.
Begge gange er der også spurgt ind til det psykiske arbejdsmiljø, og i de nye tal svarer 39 procent af lærerne, at de ville blive i jobbet, hvis det var mindre psykisk anstrengende.
En stigning fra 2020, hvor det var 36 procent. For lønmodtagerne på tværs af jobgrupper er tallet steget fra 15 til 16 procent.
”Så et godt psykisk arbejdsmiljø spiller også en stor rolle, når det handler om at få seniorlærere til at blive i jobbet, og det handler om både anerkendelse, indflydelse på arbejdet, kompetenceudviklinger, samarbejde og meget mere”, fortæller Lars L. Andersen.
Ny forskning: Sådan får vi flere seniorer til at arbejde længere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.