Ny forskning: Elever med cerebral parese kan have uopdagede synsvanskeligheder

Evnen til at styre muskler og bevægelser er påvirket hos elever med cerebral parese. Nogle har også synsudfordringer, som kan komme til udtryk på mange forskellige måder.

Hvis eleven sætter et glas vand helt ude ved kanten af bordet, kan det skyldes, at han har svært ved at afgrænse bordet fra gulvet. På samme måde tyder det på, at han ikke kan se glasset i forhold til hånden, hvis han griber ved siden af glasset.

”Det er svært at observere, hvordan en elev ser, men som lærer kan man lægge mærke til, hvordan han placerer ting på bordet, og hvordan han griber ud efter ting. Det kan også være, at eleven let snubler over høje kantsten eller har svært ved at finde ting i skoletasken. Eleven kan måske heller ikke finde vej til toilettet eller få øje på sine venner i skolegården. Så skal man undre sig over, om det kan skyldes motoriske udfordringer, eller om det kan være på grund af synet,” siger neuropsykolog Katrine Sand Andersen fra Elsass Fonden.

Fonden arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese (CP) og deres pårørende, og Katrine Sand Andersen har lavet en ph.d. om visuel perception hos voksne med CP – altså om, hvordan hjernen bearbejder synsindtryk, og hvorfor nogle med CP oplever udfordringer med for eksempel at finde vej, genkende ansigter og bedømme afstande.

”Kognitive synsudfordringer hos mennesker med CP er et underbelyst område. Vanskelighederne er relateret til den skade, de har i hjernen, men da motoriske udfordringer ligger til grund for diagnosen, har man først senere fået øje på, at synet også kan være påvirket. Derfor er der ikke forsket så meget i kognitive synsudfordringer som i muskler og sener,” uddyber Katrine Sand Andersen.

Skaden i hjernen opstår i fosterlivet, under fødslen eller hos det nyfødte barn og fører til et livslangt handicap.

Bogstaverne kan flyde sammen for eleven

CP er den hyppigste årsag til bevægehandicap hos børn og unge, og selv om Katrine Sand Andersen har taget udgangspunkt i voksne i sin ph.d., er hendes forskning også relevant for dem.

”Ofte får forældre at vide, at deres barns syn er godt nok efter en udredning hos en øjenlæge eller en optiker, fordi de overser, at barnet har kognitive synsudfordringer. Så forældrene oplever stadig, at der er noget galt,” siger neuropsykologen.

I nogle tilfælde opdages synsudfordringerne først senere. Det kan være, når kravene i skolen stiger.

”Når børn skal lære at læse, er det typisk med stor skrift, så problemet viser sig måske først, efterhånden som skrifttyperne bliver mindre og mindre. Så kan barnet med CP have svært ved at skelne bogstaverne fra hinanden. Bogstaverne glider let ind over hinanden, og når ting klumper sig sammen, er det svært at se dem. Det er det hele taget, når kravene stiger, at synsudfordringerne kan vise sig. Nogle har for eksempel svært ved at aflæse grafer og diagrammer.”

Papir flyder i ét med en hvid bordplade

Mennesker med kognitive synsudfordringer kan have svært ved at følge bevægelser, så eleven med CP har måske problemer med at gribe en bold og ved at se, hvor den triller hen i skolegården.

”Hvis der foregår meget visuelt på samme tid, kan det også være udfordrende for barnet. For eksempel hvis klasselokalet er fyldt med plakater. En af vores anbefalinger er, at man skal sørge for, at der er ryddeligt, og at der er stærke kontrastfarver til de ting, barnet skal se på,” fortæller Katrine Sand Andersen.

I stedet for at eleven tegner på hvidt papir på en hvid bordplade, kan man lægge et farvet underlag under papiret. Man kan også forstørre ting og give eleven længere tid til at iagttage et billede. Så kan det være, at detaljerne kommer frem for eleven.

Alene det, at lærere er opmærksomme på problemet, kan være en hjælp.

”Til min ph.d. fortalte en kvinde, at hun altid har relateret det til sin person og ikke sin diagnose, at hun støder ind i ting, har svært ved at finde vej og ikke altid kan genkende ansigter. For nogle kan det være en lettelse at finde ud af, at den slags skyldes deres syn, men jeg håber, at vi på sigt vil kunne gøre mere for at hjælpe disse mennesker.”

Fordel at synskonsulenter og PPR arbejder sammen

Det kræver en tværfaglig udredning til at afklare, om et barn med CP har en hjernebetinget synsnedsættelse. Det indebærer blandt andet, at der udføres en neuropsykologisk undersøgelse. Men der findes ikke særlig mange neuropsykologer på børneområdet, så det er svært at få adgang til én.

Derfor kan det gøre en stor forskel, at PPR arbejder sammen med den kommunale synskonsulent om børn med CP, vurderer Katrine Sand Andersen.

”Det er svært for et barn selv at sige, at det ikke ser så godt som andre. For når man er født med kognitive synsvanskeligheder, er man ikke vant til andet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om det kan have noget med synet at gøre, når et barn ser ud til at have kognitive udfordringer.”

Synskonsulenten kan vejlede i, hvordan lærere kan gøre skoledagen lettere for barnet med CP, tilføjer Katrine Sand Andersen.

”Det store problem er, om vi overhovedet finder børnene, og om vi finder dem hurtigt nok. Det har vi endnu ikke fundet en løsning på,” siger Katrine Sand Andersen.

Hvert år fødes 110 til 130 børn med CP i Danmark. I alt lever omkring 10.000 danskere med forskellige grader af CP. Mange af børnene går i almene klasser, men en større andel end i befolkningen generelt får specialundervisning.