Da 2025 blev til 2026, overgik Danmark fra at have to vejlederforeninger til at have én.
Efter længere tids tilløb fusionerede Danmarks Vejlederforening og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening til den nye forening Vejlederforeningen.
Og nu har foreningen valgt sin første formand. Valget er faldet på Morten Maegaard, tidligere næstformand i Danmarks Vejlederforening og til hverdag studie- og karrierevejleder i Studievalg Danmark.
Han håber, det vil gøre vejledernes stemme tydeligere, at der nu kun er én forening.
“Vi bliver nemmere at få øje på og forhåbentlig også lettere at inddrage. Jo mere, vi står sammen som én forening, jo højere kan vi hejse flaget,” siger han.
Vejledning er en profession - ikke en funktion
At flere typer vejledere samles i én forening håber han dels vil kunne fremme samarbejdet mellem dem.
Men også at det kan være med til at understrege, at selv om man kan være vejleder forskellige steder, så er der tale om én profession.
“Der er i dén grad brug for at få understreget, at vejledning er en profession og ikke en funktion,” siger Morten Maegaard.
Hvis man har et veludbygget vejnet med for få skilte, så ender man enten med at køre på de veje, man kender, eller at bruge meget tid på at køre forkert
Morten Maegaard Formand for Vejlederforeningen
Som eksempel peger han på de nye epx-anbefalinger. Her lægges der op til, at vejledning skal spille en central rolle på den nye praksisrettede ungdomsuddannelse. Men også at kontaktlærerne skal stå for en stor del af den.
“På den ene side må man sige, at der de seneste par årtier er kommet en opmærksomhed på vejledningen, som var helt fraværende, da jeg selv gik i gymnasiet i starten af 00’erne. Alle er enige om, at vejledning er vigtig, og der er taget nogle store skridt i retning af at få den professionaliseret fra uddannelsesstederne,” siger Morten Maegaard og tilføjer:
“Men rammerne ender ofte med at stå i vejen for de gode visioner. Det sker, når vejledningsopgaverne varetages af nogen, der ikke er uddannet til det. Når man gør uddannelse og job til et timeløst fag, der kan se utrolig forskelligt ud fra skole til skole. Og når der går 2.000 gymnasieelever for hver af sådan en som mig”.
Han peger på, at England har indført de otte såkaldte Gatsby Benchmarks, som består af otte standarder for vejledning.
“Vi mangler noget tilsvarende i Danmark. Noget der gør, at vi kan have en sammenhængende samtale om, hvad kvalitet i vejledning vil sige,” siger han.
Valgte selv forkert
Morten Maegaard har taget en lidt utraditionel rute ind i vejledningens verden. Han er oprindeligt uddannet civilingeniør.
“Det var nok ikke sket, hvis jeg havde fået bedre vejledning i gymnasiet,” griner han.
Han tonede senere uddannelsen i retning af forretning og iværksætteri og lærte derigennem at afsøge udækkede behov i markedet.
Det spottede han, at vejledning var, og startede derfor for i 2016 selvstændig vejledningsvirksomhed.
I 2020 startede Morten Maegaard på diplomuddannelsen i vejledning ved UC Syd, som han færdiggjorde i 2022 og derefter fik ansættelse i Studievalg Danmark.
“Jeg er løbende kun blevet bekræftet i, hvor stort behovet for vejledning er – og hvor meget vi som samfund har interesse i at dække det,” siger han.
Forskning peger på, at vejledning er en god økonomisk investering for staten, fordi pengene kommer flere gange igen i form af øgede skatteindtægter og besparelser bl.a. på sociale ydelser, påpeger den nyvalgte vejlederformand.
“Samfundet, men også livet for den enkelte bliver bedre, jo flere der er glade, for det de laver. Det er præcis det, der driver os vejledere og binder os sammen. Vi vil alle sammen løfte nogen videre på deres vej mod et meningsfuldt liv. Og har professionelle redskaber til at gøre det,” siger han.
Fint vejnet - for få vejskilte
Hvis samfundet skal få de positive gevinster af vejledningen, kræver det dog, at den bliver prioriteret, mener Morten Maegaard.
“Hvis man har et veludbygget vejnet, men med for få skilte, så ender man enten med at køre på de veje, man kender, eller at bruge meget tid på at køre forkert”, siger han og tilføjer:
“Eller sagt på en anden måde: En underprioriteret vejledning betyder, at de unge i for høj en grad enten gør som deres forældre, eller farer vild i uddannelsessystemet og dermed ofte også farer lidt vild i livet. Det var nær sket for mig - min far er også uddannet civilingeniør”.
Desuden fører den manglende prioritering til, at vejledningsindsatsen koncentreres om dem, der vurderes som havende et særligt presserende behov.
Det fører til en stigmatisering af det at have behov for vejledning i det hele taget:
“Jeg ser det hele tiden i mit arbejde. Unge, der er tøvende omkring at opsøge vejlederen. For betyder det ikke, at man er sådan en, der er lidt i problemer? Den fortælling skal vi have vendt”.
Ny formand for vejlederne: Der er behov for at understrege, at vejledning er en profession - ikke en funktion
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.