Både Ordblindeforeningen og Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, NVOL, afviser, at visuel ordblindhed findes. De henviser begge til, at ordblindhed er en skriftsprogsvanskelighed. At det handler om lyd fremfor noget visuelt.
På samme måde kalder lederen af Center for Læseforskning på Københavns Universitet, Holger Juul, det for en hypotese, at der findes visuel ordblindhed.
Ikke desto mindre er der nu dannet en forening, som har det mål at udbrede kendskabet til visuel ordblindhed og få det anerkendt på lige fod med fonologisk ordblindhed. Foreningen for Visuel Ordblindhed så dagens lys den 17. juni i år.
”Vores primære formål er at få anerkendt, at visuel ordblindhed eksisterer, så mennesker med den form for ordblindhed kan få hjælp. Om det er med teknologi, en lineal til at holde styr på linjerne eller farvede transparente kort til at lægge over teksten er ikke afgørende”, siger forperson Frederik Kristian Pedersen fra Aalborg.
Foreningen er blevet til på initiativ af Claus Petersson, som forhandler en ordblindebrille gennem sit firma Lexilens Nordic. Han er kasserer i foreningen, men der er vandtætte skotter mellem den nordjyske virksomhed og foreningen, understreger Frederik Kristian Pedersen.
”Jeg er gået ind i bestyrelsen under den forudsætning, at vi ikke skal promovere hans brille. Folk må bruge det hjælpemiddel, som passer dem bedst”.
Ordblindeforeningen vendte tommelfingeren ned
På Ordblindeforeningens årsmøde i maj stillede Claus Petersson forslag om, at foreningen skulle arbejde for at få begrebet visuel ordblindhed anerkendt. Kun tre stemte for, mens 36 stemte imod. En enkelt stemme var blank.
Inden årsmødet forsøgte folkeskolen.dk/specialpædagogik at få en kommentar til forslaget fra forperson Gry Kaalund Nicolaisen til, men direktør Anja Ljundal svarede, at Ordblindeforeningen ikke udtaler sig om forslag stillet af medlemmer, hverken før eller efter generalforsamlinger.
Hvis afstemningen på årsmødet var faldet anderledes ud, var Foreningen for Visuel Ordblindhed næppe blevet dannet, vurderer Frederik Kristian Pedersen.
”På sigt ser jeg os som samspillere, selv om jeg fornemmer, at Ordblindeforeningen er meget kritisk overfor visuel ordblindhed. Det er en ret stor stemme, som siger, at visuel ordblindhed ikke findes. Derfor vil vi støtte op om, at der bliver skabt noget evidens, for os, der har børn med visuel ordblindhed, ved godt, at nogle ordblinde ser bogstaverne danse”, siger han.
Datter har oplevet en forandring
Frederik Kristian Pedersens 11-årige datter har brugt ordblindebrillen siden foråret. Indtil da var bogstaverne ”som små hamstere, der dansede på papiret”, som hun beskrev det.
”Forandringen kom som lyn fra en klar himmel, da hun fik brillen på, og den blev rettet ind til hende. Hun kunne selvfølgelig ikke læse en roman fra dag ét, for hun skulle stadig have hjælp til at stave, men hun læste”, siger Frederik Kristian Pedersen.
Skolen havde gjort en stor indsats for at hjælpe hende forinden. Men ifølge Frederik Kristian Pedersen var undervisningen alene fonologisk, og det førte ikke nogen steder.
”Nu bruger hun brillerne i skolen hver eneste dag, og det bakker skolen op om”, siger han.
Der kan være tale om placebo
Holger Juul og Anna Klarskov Skyggebjerg siger begge, at der kan være tale om placebo, når folk oplever, at brillerne virker. De er leder af henholdsvis Center for Læseforskning og NVOL.
”Når der kommer et venligt menneske og siger ’Prøv denne brille’, vil folk være tilbøjelige til at svare: ’Ja, jeg ser skarpere nu, og jeg læser bedre’”, siger Holger Juul.
Frederik Kristian Pedersen gik selv til brillen med det in mente, at der kunne være tale om placebo. I dag ser han anderledes på det.
”Brillerne hjælper vores datter både fagligt og socialt. Før hun fik brillen, syntes hun ikke, at hun var god til noget som helst. Hun isolerede sig og følte sig ubetydelig. Men efter tre-fire dage med brillerne tog hun selv på biblioteket og lånte fem bøger, som hun begyndte at læse. Derfor er jeg positiv overfor brillen, men det er selvfølgelig ikke sikkert, at den virker for andre, og så er der ingen grund til at købe den”, siger han.
Foreningen vil gerne ud på skoler
Foreningen for Visuel Ordblindhed vil gerne ud på skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser for at fortælle om visuel ordblindhed.
Foreningens frontperson vurderer, at det det her må være en fordel, at der sidder en mangeårig lærer fra en ordblindeskole og en tidligere skoleleder i bestyrelsen, ligesom suppleanten har en fortid som skoleleder.
En af dem er Lene Burchardt, som har været skoleleder på små og store skoler i Nordjylland og også har siddet i Skolelederforeningens bestyrelse.
”Gennem 20 år som skoleleder har jeg mødt elever, der fortalte, hvordan bogstaverne hopper og danser – lidt som i Gummi-Tarzan. De visuelle læsevanskeligheder har gjort indtryk, og jeg kæmper for, at alle børn får en fair chance for at lære at læse”, skriver hun om sig selv på foreningens hjemmeside.
Et højt medlemstal vil give foreningen en større stemme, siger Frederik Kristian Pedersen.
”Vi er helt ny, så lige nu har vi ikke ret mange medlemmer. Vi kunne godt tænke os at nå op på 500 til 1.000 medlemmer indenfor en overskuelig tid, hvorfra det gerne skulle vokse”.
Ny forening vil arbejde for, at visuel ordblindhed bliver anerkendt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.