Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny elevformand kræver minimumsrettigheder for skoleelever

"Politikerne taler om rettigheder til syge, ældre og sågar burhøns. I 2008 må tiden være kommet til, at skoleeleverne også får rettigheder". Sådan lød budskabet fra nyvalgt formand for Danske Skoleelever Troels Boldt Rømer på generalforsamlingen.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
16. april 2008, kl. 13:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

250 elever var mødt op til foreningens generalforsamling på Søndermarkskolen i Horsens denne weekend. De mente, at de for ofte bliver overhørt af politikerne.

"Regeringen har givet os en demokratikanon. Danmark går i krig for demokratiet. Og i kampen mod ekstreme holdninger skal børn og unge lære at værdsætte det danske demokrati. Derfor er det helt forfejlet, at elevernes stemme alt for ofte overhøres", siger Troels Boldt Rømer.

Yngste formand nogensinde

Den nyvalgte formand Troels Boldt Rømer, som erstatter Anemone Birkebæk, går på Strandskolen i Karlslunde. Han er 13 år og er dermed den yngste formand organisationen har haft. Men efter at have arbejdet for elevorganisationen i to år følte han sig klar til at påtage sig hvervet. Aksel Christensen Silva er valgt som næstformand.

Troels Boldt Rømer vil særligt arbejde for at få indført minimumsrettigheder for eleverne i folkeskolen.

"Vi forventer en god dialog med politikerne om vores centrale ønske: Eleverne bør, på linje med så mange andre i det danske samfund, have et sæt minimumsrettigheder. Rettigheder, der kan sikre en god skolegang for alle elever", siger han.

Organisationen har et sæt minimumsrettigheder med 10 punkter, som de vil arbejde for at få indført ved lov.

Danske Skoleelever vil desuden arbejde med evalueringskultur i den kommende tid. Troels Boldt Rømer vil blandt andet kæmpe for at afgangsprøverne kommer til at afspejle undervisningen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny elevformand kræver minimumsrettigheder for skoleelever

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS