Til gengæld har det lange udsigter, inden DPU ansætter en professor, der alene forsker i læsning.
"DPU vurderer, at der ikke vil være kvalificerede ansøgere i øjeblikket, men der er en talentmasse på vej, som vil være modne til et professorat i læsning inden for nogle år", siger videnskabsminister Helge Sander (V).
I august blev der i Folkeskolen rejst kritik af, at DPU ikke har en læseforsker. En kritik, som rektor Lars-Henrik Schmidt umiddelbart afviste, men som undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) var enig i. DPU hører imidlertid under Helge Sanders ansvarsområde, og han ville dengang afvente en evaluering fra OECD af dansk forskning og udvikling inden for uddannelse.
Rapporten foreligger nu og behandler ikke specifikt emnet læseforskning, men Helge Sander har besluttet at oprette et nationalt forum for uddannelsesforskning, hvor forskere, lærere, politikere og andre interessenter kan mødes. Her kan forskning i læsning komme ind i billedet.
"Vi lægger ud med en stor konference om uddannelse til foråret, og her er det oplagt, at vi drøfter læseforskning, når vi skal diskutere prioriteringer inden for uddannelsesforskningen generelt", siger Helge Sander.
Universiteterne har fortsat den faglige indsigt til at afgøre, hvordan et forskningsområde udvikles bedst muligt, understreger han.
"Universiteterne fastlægger deres forskningsstrategier og vurderer, hvilke stillinger der skal slås op. Det er fortsat DPUs ledelse og bestyrelse, som har den kompetence. Men det er klart, at viden om læsning er et helt centralt og fundamentalt område i uddannelsesforskningen", siger Helge Sander.
Ny DPU-professor skal forske i læsning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.