Afgangsprøve i fransk fra 9.00 til 12.00 og i biologi eller geografi fra 13.00-13.30. Sådan kan den 22. maj komme til at se ud for en gruppe 9. klasseelever, som ikke fik mulighed for at gå til eksamen i sidste uge og derfor skal op til begge eksamener på papir på samme dag.
"Vi har hele tiden haft den 22. maj som en nøddato, hvis der skete et problem med den enkelte elevs computer. Men vi havde jo ikke regnet med, at det ville blive i denne her målestok", fortæller kontorchef i Skolestyrelsen Tine Bak til folkeskolen.dk.
Tine Bak mener ikke umiddelbart, at der er noget i vejen for, at man kan gå til to prøver på samme dag. Men Skolestyrelsen har åbnet mulighed for, at eleverne kan tage biologi- eller geografiprøven den 20. august sammen med dem, der skal til sygeeksamen.
"Vi har lagt en ekstra dato ind den 20. august, og elever, som synes, at det er en for stor mundfuld, kan selv bestemme, at de vil tage den ene prøven den dag", siger hun.
Skolestyrelsen har aftalt en dispensation for elever, som går til prøve i biologi eller geografi den 20. august, så de kan optages på en gymnasial uddannelse, selv om de ikke på optagelsestidspunktet har aflagt prøve i biologi og geografi.
Ny dato for naturfagsprøve efter sommerferien
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.