Ny aftale: Mere undervisning for de samme penge

De årlige forhandlinger mellem KL og Finansministeriet om den kommunale økonomi er afsluttet. Folkeskolen - og især specialundervisning - fylder godt i aftalen. Der er blandt andet lagt op til;

Mere undervisning for samme midler

Der skal være "fokus på at få mere undervisning ud af de eksisterende ressourcer" - lærerne - og på "tilpasninger i lyset af den demografiske udvikling med færre elever", står der i aftalen.

KL og Finansministeriet vil derfor gennemføre et fælles arbejde, hvor det skal vurderes om lovgivningen og de gældende overenskomster sætter en "god ramme for en effektiv anvendelse af lærerressourcerne", som der står.

Der skal inkluderes flere elever

Det skal ikke være så nemt at få medhold i en klage over tildelingen af specialundervisning, for der skal inkluderes flere elever i folkeskolen.

Der skal især ske ved at ændre i reglerne for klager til Klagenævnet for Specialundervisning, fremgår det. Klagesystemet skal fremover indrettes med "hensyntagen til målsætningen om en mere inkluderende folkeskole".

Det betyder blandt andet, at der skal være "særligt vægtige faglige grunde" før Klagenævnet for Specialundervisning kan tilsidesætte en kommunal afgørelse. I fremtiden kan klagenævnet kun tilsidesætte en afgørelse, hvis et andet tilbud i "klart højere grad" imødekommer undervisningsbehovet.

For første gang skal Klagenævnet også tage hensyn til, hvad kommunen har råd til. Klagenævnet skal "medtage økonomiske hensyn i tilbudsvurderingen", lyder det.

Klagenævnet kan ikke længere henvise til et bestemt tilbud og endelig skal

"Sammensætningen af Klagenævnet overvejes". Klagenævnet består i dag af udpegede medlemmer, som kommer fra KL og Undervisningsministeriet samt en juridisk formand og medlemmer fra handicaporganisationer.

Specialundervisningselever får begrænset det frie skolevalg. I fremtiden er det elevens bopælskommune, som afgør, hvor meget specialundervisning en elev har behov for, selv om skolekommunen ønsker en mere vidtgående hjælp. Der skæres også i adgangen til at blive transporteret på tværs af kommunegrænserne.

Flere digitale læremidler

Regeringen har reserveret 500 millioner fra den såkaldte ABT-fond, som tildeler midler til velfærdsteknologi, til it i folkeskolen. Pengene skal gives til udvikling af digitale læremidler og distributionskanaler til læremidler.

For at det kan lade sig gøre at gennemføre satsningen på it, skal kommunerne dog frem mod 2014 inden for den nuværende økonomi sikre, at der findes den nødvendige it-infrastruktur, blandt andet trådløse netværk med en tilstrækkelig kapacitet.

Endelig skal kommunerne sikre, at tosprogede elever får bedre skoleresultater. Det skal blandt andet ske ved at oprette heldagsskoler og give kommunerne frihed til at oprette skoledistrikter, der ikke er geografisk sammenhængende.