Nul-nul, mon det går lige så let ved næste hul?

Teknisk set er der en verden til forskel på det omtalte datoskift og årsskiftet. Mens datoen 9.9.99 måske i nogle ældre edb-programmer ville kunne have givet anledning til forveksling med en stop-kommando, er den erkendte virkning af årsskiftet langt større.

Det skyldes - kort fortalt - at uret i en mikrochip kun angiver de to sidste cifre i årstallet, og at masser af programmer kun bruger de samme to cifre - uden at tage højde for et århundredeskift.

Når midnatsklokken slår, sender uret derfor besked til de kørende programmer om, at nu er det år 00. Da et program jo ikke i menneskelig forstand forstår noget som helst og ikke kan korrigere for uforudsete input - hvis det kan, er de jo forudsete - vil programmet - medmindre det er år 2000-parat - enten forstå 00 som et helt andet år eller standse, fordi input er meningsløst.

Hvad det kan føre til, afhænger helt af, hvor mikrochippen og de kørende programmer befinder sig, og hvad de bruger tidsangivelsen til. Den bruges nemlig ikke kun til angivelse af datoer, men indgår også i logiske udtryk, hvor det bestemmes, om programmet skal sætte den ene eller den anden proces i gang.

Hvis det er computere på skolen eller hjemme, vil virkningen være temmelig begrænset - om end måske irriterende og dyr.

Hvis mikrochippene derimod sidder i en flyvemaskine, en fjernstyringscentral til tog, i hospitalsudstyr, et fjernvarmeværk, en transformatorstation eller militært isenkram, kan virkningerne i den analoge virkelighed blive noget mere ubehagelige og omfattende.

I de fleste digitaliserede lande er der brugt masser af ressourcer på at finde mulige problemkilder og gøre dem år 2000-parate - også i Danmark, som jo er et af de mest gennemdigitaliserede.

Det kan man læse meget mere om på Forskningsministeriets web-site, hvor man også kan bestille brochurer: www.fsk.dk, vælg Temaer og År 2000 parat.

Der er også links til andre sites, som beskæftiger sig med problemet.

En trøst - for denne redaktør - var det at læse, at vandforsyningen ville virke den 1. januar - selvom den er helt computerstyret ligesom afløbsdelen. Men vandforsyningen kan endnu overgå til manuel betjening. Det er der ikke så meget andet, der kan.

Det er udtryk for reel usikkerhed, når et luftfartsselskab vælger at lade sine fly blive på jorden i dét døgn. Og det er ikke alene mandskabet i det danske beredskabskorps, der skal på vagt nytårsnat, tilsvarende ses i hele den digitaliserede verden. Masser af edb-firmaer vil også have folk på vagt. Ferier i december og januar er ikke mulige.

Hvad har det med skolen at gøre?

Forhåbentlig ikke så meget - umiddelbart. Men vi kan bruge det til at begribe, hvor gennemdigitaliseret den menneskeskabte virkelighed nu er, og dermed til at forstå, hvorfor eleverne skal have undervisning om edb - det, der hedder edb-integration - de skal ganske enkelt 'vorde oplyste borgere'.

Det er vel det mindste krav, de kan stille til os?