Nul huller?

Skoletandpleje blev først obligatorisk i 1972, men allerede fra begyndelsen af 1900-tallet var der kommuner, hvor skolebørn kunne få trukket dårlige tænder ud, og i flere skoler blev børnene undervist i tandbørstning.

De mange læger og hygiejnikere, der i årtierne omkring 1900 skrev og virkede for indførelse af skolelægeordninger og skolehygiejne, var også opmærksomme på børnenes dårlige tænder.

Den såkaldte Antropologiske Komite, der studerede den danske befolknings anatomi og arveanlæg, foretog flere undersøgelser af skolebørns tænder med nedslående resultat: Under ti procent af landets skolebørn i 1900-tallets begyndelse havde overhovedet ingen huller i tænderne

Familiebørste til deling

Selvom mundhygiejne indgik i skolernes sundhedsundervisning, havde tandplejen trange kår. I 1935 viste en undersøgelse for Københavns Skoledirektion, at 6.000 af kommunens cirka 60.000 elever ikke ejede en tandbørste, og at en del af de øvrige kun havde adgang til en fælles »familiebørste«. Nogle af de børn, der havde en tandbørste, brugte den dog for eksempel kun om søndagen eller forud for skolelægens undersøgelse.

Allerede i 1918 havde den såkaldte Carieskommission anbefalet indførelse af gratis børnetandpleje, men myndighederne veg tilbage fra at lovgive om spørgsmålet. Dels fordi det ville blive dyrt. I 1959 nedsatte Indenrigsministeriet en kommission, der i sin betænkning fra 1966 anbefalede obligatorisk børnetandpleje. Udgifterne blev anslået til mindst 100 millioner kroner årligt. Resultaterne fra kommuner med børnetandpleje var heller ikke altid opløftende. Thisted havde børnetandpleje, men i slutningen af 1960'erne var der alligevel mellem 70-80 procent af børnene, der havde dårlige tænder. Fra 1970'erne blev opmærksomheden på børnetandpleje dog intensiveret som følge af lovgivning, og fluorskylning, tandbørstning, tandeftersyn og afsyngning af Daimis ørehænger »Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder« blev en del af skolehverdagen for alle skoleelever.