"Vi kunne se, at DS gav en forkert beskrivelse af LC-LederForum, så vi ville gerne forklare, hvordan det fungerer. Vi fortalte blandt andet, at vi føler os som en selvstændig enhed i Danmarks Lærerforening, og at vi har fået en fast plads i LC's forretningsudvalg. Hele konstruktionen betyder, at vi nu selv kan forhandle direkte på centralt niveau", siger Jens Færk, formand for Lederforeningen.
Begge foreninger var repræsenteret med deres hovedbestyrelser og sekreriatschefer på mødet, der foregik hos Danmarks Lærerforening. Ifølge Jens Færk spurgte DS-folkene interesseret til ledersøjlen i LC.
"DS får næppe forhandlingsret, når der nu er skabt en vej for skolelederne i det etablerede system, så tiden arbejder for, at også DS vil være med her," vurderer Jens Færk.
Formanden for DS, Erik Lorenzen, vil ikke kommentere, om mødet er første skridt på vej mod en sammenlægning.
"Vi har aftalt med Lederforeningen, at vi kun skal fortælle, hvad vi orienterede hinanden om på mødet, men ikke hvordan vi reagerer på det", siger Erik Lorenzen og understreger, at der er lang vej til kun én skolelederforening i Danmark.
"Der er mange spørgsmål, som skal løses. Lige fra skoleledernes medlemsskab af lærerkredsen, til hvordan Lederforeningen forvalter forhandlingsretten i LC. For ét er, hvad der står på et stykke papir. Noget andet er, hvad lederne reelt får ud af den nye placering i LC", siger Erik Lorenzen.
Jens Færk erkender, at tilknytningen til den lokale lærerkreds er en anstødssten for mange ledere.
"Vi må arbejde på at blive stillet yderligere frit, og det er jeg sikker på, at DLF er parat til, hvis der er udsigt til, at vi kan samle skolelederne igen", siger Jens Færk.
De to foreninger har ikke aftalt et nyt møde, men er enige om, at de to formænd kan mødes fremover, hvis de føler behov for at tale sammen.
Nu taler de to lederforeninger sammen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.